Den hårde skarpe sol har sat sine krasse spor på træfacaderne, og især på den østvendte side, hvor også de mange storme med stenslag, tæsker løs om vinteren.
Jeg begyndte på det i mandags, men det genstridige vejr har gjort sit til at bryde en fornuftig arbejdsgang. Det er regnen og blæsten der har dikteret mine dage, og hvor jeg normalt vil rense for løs maling og grunde hele huset som det første, er der nu steder, hvor jeg slet ikke er begyndt, mens noget andet er malet færdigt..............
Til aften benyttede jeg mig af et ophold i regn- og blæsevejret, til at smutte ud på en kvik moskustur. Et par dyr luskede rundt nær skiliften, og lod sig ikke forstyrre synderligt af min tilstedeværelse