Malearbejdet på huset i Grønnedal er sat på stand by, og nu skal jeg hjælpe en kollega færdig med at male den gamle kontor bygning udvendig i den forladte kryolit mineby, Ivigtut.
Han skal hjem med næste milflight, og med det ustabile vejr vi har for tiden, skal der hjælp til hvis det skal nås til tiden.
Minebyen har en lang spændene historie bag sig, hvis tilstedeværelse er direkte årsag til Grønnedals opståen under 2. verdens krig. Kryolitten var nemlig dengang et uundværligt mineral til fremstillingen af aluminium, som blev benyttet til fremstillingen af fly. USA frygtede for tyskerne ville trænge ind i fjorden og besætte minen, og valgte derfor at oprette Naval Station Bluie West Seven for at beskytte brudet. Vist nok i 1951, blev stationen overtaget af Danmark og blev til Flådestation Grønnedal.
Kryolitbruddet lukkede endeligt i 1987 og stedet henfaldt som spøgelsesby, og er siden blevet udflugtsmål for udstationerede i Grønnedal.
I 2006 blev et sten og mineralmuseum åbnet i en af de gamle bygninger, med en fin udstilling af effekter fra tiden med det aktive brud, og det er i forbindelse med det, at vi er ved at male kontor bygningen som ligger lige ved siden af.
Minebyen set fra de højere luftlag :