mandag, august 04, 2008

Så prøver vi igen ;)
Efter sommerens mislykkede forsøg på en grønlandstur, er der nu blevet mulighed for at gøre et nyt forsøg.
Den 8. september er der udsigt til en god efterårstur, da jeg skal op og afløse den faste maler der efter en travl sommer, rejser til DK for at holde en måneds ferie.
Denne gang håber jeg ikke det glipper, for jeg er ved at forberede en håndfuld geocaches, der skal lægges ud i de flotte omgivelser der er omkring Grønlands Kommando, inden vinteren kommer. Her vil de ligge klar til de kommende cachere der uundgåeligt vil dukke op en skønne dag.