torsdag, marts 19, 2009

Grønlandsturen nærmer sig hurtigt.
I dag modtog jeg kontrakten for den kommende sæson med posten.
Som altid, er der nogle spørgsmål om helbred der skal besvares, forskellige personlige oplysninger skal opgives og diverse relevante informationer om løn, rejsebetingelser osv. ligger til gennemlæsning og endelig skal en ansættelsesaftale underskrives.
Jo-jo....Man er ved at være på vej :)

onsdag, marts 04, 2009

Næste oprejse til Grønland : 27/4.
Stille men sikkert nærmer tiden sig, hvor jeg tager hul på en sommersæson på Grønland.
Billederne viser lidt af det jeg glæder mig til at bruge min tid på deroppe; nemlig friluftsliv :)
Grønlands Kommando ligger perfekt placeret ud til en lille fjord, med masser af fjelde omkring, med helt unikke muligheder for gode lange varierede vandreture og fiskeri ved kysten og i elvene nærved. Fotografering vil der også brugt rigtig meget tid på.
Jeg har ikke været deroppe på sommertur siden 2006, så nu er det vist på høje tid :)
Forleden dag faldt jeg over denne hjemmeside : HER, der udover nyheder fra Grønland også har gode links til alt muligt relevant i forhold til denne dejlige ø :)