mandag, juli 04, 2011


Milflight-dag.
Folk er på vej ud til til Air Greenlands røde S-61 helikopter, for at komme til Narsarsuaq, hvor flyet til Ålborg sørger for den videre transport.
I sommerperioden er der udskiftning med 14 dages mellemrum, så det kan virke helt hektisk med de mange nye ansigter der dukker op i gadebilledet, for hvem er gæster og hvem er nye tjeneste gørende for GLK? ;)
Det var også i dag min datter skulle være ankommet for at bruge en måned af sin sommerferie som afløser i børnehaven "Bamsemut". Herefter skulle vi følges hjem den 1/8, men sådan kom det ikke til at gå, da ændringer i passagerlisten betød at hun ikke kunne få plads på flyet alligevel. Ærgerligt.........

Y 388 Tulugaq kom til Grønnedal i eftermiddags.
Den sidste "overlevende" af de tre gamle kuttere, som har sejlet langs Grønlands kyster siden 70'erne. De to andre, "Agpa" og "Agdleq" er nu afløst af de meget større skibe "Knud Rasmussen" i '08 og "Ejnar Mikkelsen" i '09.
Tulugaq er med sine runde former pludselig kommet til at se helt gammeldags ud, når den ligger ved kaj sammen med de andre, mere kantede, fartøjer.
Vi er mange der gennem tiden har taget turen som pax med de gamle kuttere i forbindelse med milflight-dagene. Men jeg tror næppe, der er mange der savner turene, hvor pladsen føltes alt for trang til andet end besætningen; især i dårligt vejr ;)
Besætningerne har sikkert også følt sig overrendte og hjemløse i de par døgn en udskiftning varer, når den foregår til søs. Men den ros skal de have: De tog stort set altid forholdene pænt , trods de til tider utålelige og krævende pax :)


Flyvevåbnets Challenger fly kom forbi og hilste på stationen ved en overflyvning i lav højde. Overraskende så støjsvag den er; i hvert fald når den kommer i lav fart ;)
Billeder fra dagen : HER.