onsdag, juli 20, 2011

Første del af dagen bød på regn, men efter middag begyndte solen at snige sig gennem det slørede skydække, og tørvejret gjorde at jeg kunne rykke udendørs og arbejde igen.
Endelig fik jeg afsluttet det gule dobbelthus og sydøst gavlen på Panbo Huset er renset, slebet og grundet; nu venter to gange maling. Næste og måske sidste udendørs opgave for mit vedkommende i denne omgang bliver en bygning inde på stationsområdet, hvor kræfterne vil samle sig om den udsatte sydøst side. Den begyndte jeg at kradse lidt på sidst på dagen.
Jeg brugte den fine aften på en tiltrængt fjeldtur. Den altid gode rundtur på Bratten blev taget og udsigterne ud i fjorden og ned over Laksebunden, nåede jeg lige at få i rimeligt sollys, inden et højtliggende skydække trak sammen over os. Igen......
Et par fotos : HER.