søndag, juli 10, 2011

Efter mange grå og triste dage, fik vi en flot søndag med meget sol.
Den blev for en stor del omsat til en dag på fjeldet; med selskab for en sjælden gangs skyld!
En kollega og jeg tog turen op gennem Grønnedalen og videre ud til de stejle klippesider med udsigt over Ikka fjorden og et kig ned på de delvist synlige toppe af Ikka Søjlerne. Vi fulgte ryggen længere ind mod Ikka Bunden, hvor vi fik en flot udsigt ind i "Den Forkerte Kløft" og over sletterne bag fjorden. Efter en spisepause gik vi tilbage mod Grønnedalshytten, hvor vi skiltes, da han ville ned i nærheden af stationen og samle sten, mens jeg forlængede vandreturen videre mod Turistkløften, ned mod Langesø og hjem langs Bryggerens Elv.


Fotos fra dagen : HER.