Nok til, at jeg kan begynde og overveje at låne et par ski i velfærdscontaineren igen, og være forberedt på muligheden for skiture i fjeldet næste weekend.
Denne blog handler om mine oplevelser i Grønland. Arbejdspladsen var Grønlands Kommando, Kangilinnguit, Grønnedal, hvor jeg fra 2004 til 2011, har været ansat som maler i kortere og længere perioder ved et privatfirma, Danstruct, der servicerede GLK og kommuneqarfik Sermersooq med diverse håndværksmæssige opgaver.
tirsdag, januar 13, 2009
mandag, januar 12, 2009
Som altid ringede uret kl. 05.00 for at melde en ny dag klar.
Normalt betyder det, at der er god tid til at få øjne inden arbejdsdagen begynder kl 06.00; men i dag skulle det være anderledes.
Nu var det nemlig mit værelse der stod for tur, i forbindelse med istandsættelsen af vores rum, og det skulle ryddes fra morgenen.
Jeg skulle selv male det og blev færdig til middag. Herefter blev der lagt nyt tæppe og en ny seng blev sat ind. Til aften kunne jeg rykke ind igen med enkelte af de gamle møbler som er midlertidige, for de resterende nye ting vil komme med de næste par skibe gennem den kommende månedstid. Eller mere! ;)
Vi er jo på Grønland og selvom alting er blevet lettere, har misforståede/forkerte bestillinger, tilfældigheder og ikke mindst vejret, en hvis indflydelse på hvornår og hvilke ting der når frem til os :)
Så det vil nok vare et stykke tid, før vi kan melde helt færdig.
Nu vil jeg slutte dagen af med at prøvesove i min dejlige nye seng, som afløser den gamle sovesofa........
søndag, januar 11, 2009
Turen kom til at gå over den ca. 600 meter høje top "Jernhatten" og videre ind på Randsletten og retur.
Første del af ruten går op gennem Grønnedalen bag stationen, op til den forblæste hytte der ligger bagest i dalen i 300 meters højde.
Den er ret beskedent indrettet, og bruges mest som varmestue i forbindelse med dagture op i dalen, men har senge hvis nogen skulle få lyst til en overnatning deroppe.
Fra hytten går man videre resten af vejen til toppen ad en lang jævnt stigende ryg.
Så højt oppe, var temperaturen en del levere end de minus seks, der var nede på stationen da jeg gik. Da der også var mere vind, blev det bidende koldt og huen blev trukket godt ned over ørerne, mens det kneb med at holde fingrene varme i vanterne.
Kameraet brød sig heller ikke om det kolde vejr; det reagerede mærkbart langsommere end normalt, men det gik da heldigvis :)
Billedet her er taget lige nedenfor Jernhatten, hvor man kan se spor fra en snehare i sneen.
Ude på Randsletten stødte jeg på fire moskusokser, som jeg fulgte gennem et stykke tid i håbet om, de ville komme ind i en god fotovinkel.
Jeg ville forsøge at få et billede, hvor de gik på en af ryggene og få de flotte fjelde på modsatte side af Ikka Fjorden som baggrund. Men det var de ikke med på, og da de så oven købet lagde sig til rette på en skråning med sol og læ, opgav jeg forsøget for denne gang ;)
Det er en fin tur jeg ofte går som en lille aftentur i den lyse årstid; meget flot og afvekslende, med både stille partier og små vandfald.
Nede ved bredden så jeg disse små fine puder af krystalliseret sne.
lørdag, januar 10, 2009
Efter en kort arbejdsdag, gik jeg en tur op på Bratten, som fjeldet lige bag stationen kaldes til daglig. Det blev til en dejlig rundtur i højderne, hvor solen skinnede i næsten fire timer, for her er der ikke nogle fjelde der skygger.
Jeg var lidt usikker på om det ville være til at gå i sneen med vandrestøvler, for rigtigt skiføre er der ikke for tiden. Et alternativ er snesko og dem havde jeg med i rygsækken, hvis det skulle blive nødvendigt. Et par skistave var med til støtte og viste sig at være en rigtig god idé under dagens tur, hvor sneskoene ikke behøvede at komme i brug.
Det var rimeligt nemt at komme omkring, da der for det meste kunne findes vej, hvor snedybderne var begrænsede.
Her har de mulighed for at skrabe lidt føde frem, da snelaget omkring klipperne og på fjeldryggene jævnligt bliver blæst væk, og derfor kun ligger i et tyndt lag. Det er i hvert fald min teori, for normalt ligger sneen i meget tykkere lag nede i dalene.
På dagens tur kom jeg forbi de tre her. De to, der står med hovederne mod hinanden, nikkede af og til skaller med højlydte smældende lyde, mens den tredie stod og passede sig selv på sikker afstand.
I dag kom jeg forbi par stykker af dem. "Bratten" og "Den Gabende Sten" blev kigget efter og de ligger fint som de skal og venter på at kommende cachere vil komme forbi.
Til sommer vil jeg lægge flere caches ud på steder, der vil være værd at besøge i de omkringliggende fjelde. Men samtidig også på steder, hvor jeg selv kommer forbi med mellemrum, så jeg kan sikre at de ligger som de skal.
Det vil være lidt surt for geocacherne at trave mange timer forgæves ;)
fredag, januar 09, 2009
Meget heldigt, for det er også første gang i år solen kunne ses inde fra mit lukaf, lige omkring kl 13.
Jeg nåede lige akkurat at fange den lille flig af solen, der blev synlig i et par minutter, inden den igen forsvandt bag Femfjeldet til højre.
På billedet forneden ses vores bygning i de få minutters svage sollys; men ellers er det meget forskelligt hvornår de forskellige steder på stationen får årets første solstråler.
Området omkring havnen kommer først og sidst bliver det boligområdet Halvtolv, der må vente nogle dage endnu, da husene ligger noget tættere Rypefjeldet, som spærrer for solen.
Forbliver vejret klart, vil forløbet i den dagligt tiltagende solhøjde kunne følges med fjeldenes forskellige små toppe, som pejlemærker :)
Inden vi ser os om, er der masser af solskinstimer; solen skal bare lige "fri" af fjeldet.
torsdag, januar 08, 2009
I går blev de første tre afsluttet og de næste fire er nok klar på lørdag. Nu er der fri bane for lægning af gulvtæpper og møblering.
Det er ret forskelligt, hvor meget der skal gøres ved hvert enkelt lukaf, alt afhængig om der har boet rygere eller ikke rygere.
På ikke ryger rummene kan jeg nøjes med at male en gang på henholdsvis loft og væg, mens der hos rygerne skal gives tre gange; første gang med stopgrund for at hindre nikotin gennemslag, derefter to gange maling.
Stationen har fået ændret på vores tv/radio pakke, og det betyder at vi nu kun har mulighed for at høre P1 og P3 samt den grønlandske KNR.
Hidtil har vi ellers kunne modtage P4, som jeg lyttede til en stor del af dagen, sammen med KNR.
P4 er MEGET savnet !!!
En lille trøst er, at jeg kan lytte til netradio via min pc, mens jeg arbejder i vores egen bygning. Her har jeg lavet en lille opstilling i døren ud til gangen.
Dagen har været lys og klar, med temperaturer på ca. minus fire.
Solhøjden er også ved at tage så meget til, at det er lige før den kommer over den lille kløft ved Femfjeldet´s top, og strålerne rammer vores bygning for et kort øjeblik over middag.
Måske allerede i morgen :)
onsdag, januar 07, 2009
Øv...... :(
Jeg er rendt ind i problemer med at indsætte billeder på bloggen.
Der meldes "Intern Fejl", om det så betyder fejl i min egen pc eller i bloggerprogrammet er jeg endnu ikke klar over.
Jeg har blogget nærmest dagligt i to år, og det har kørt uden vanskeligheder indtil nu.
En blog uden billeder er dødsyg, så jeg håber der kommer styr på problemet meget snart. Ellers må jeg søge nye veje........
Jeg er rendt ind i problemer med at indsætte billeder på bloggen.
Der meldes "Intern Fejl", om det så betyder fejl i min egen pc eller i bloggerprogrammet er jeg endnu ikke klar over.
Jeg har blogget nærmest dagligt i to år, og det har kørt uden vanskeligheder indtil nu.
En blog uden billeder er dødsyg, så jeg håber der kommer styr på problemet meget snart. Ellers må jeg søge nye veje........
tirsdag, januar 06, 2009
Arbejdet går sin egen vante gang, mens vejret udenfor sørger for lidt adspredelse i løbet af dagen, da det hele tiden skifter.
Gennem natten har det været blæsende fra sydøst og det har været lunt; op til 12-13 grader. Til morgen regnede det også. Senere lagde vinden sig og det blev koldere; regnen gik over i sne og slud og der blev pludselig helt hvidt igen. Det blev til flere centimeter inden aften.
Mine optimistiske forventninger om lange vandreture på et næsten snefrit fjeld den kommende weekend, bliver vist ikke indfriet i denne omgang. Øv ;)
mandag, januar 05, 2009
For skientusiasterne ser omgivelserne noget triste ud. Et regnvejr har ligget over dalen det meste af dagen og har efterhånden taget det meste af sneen i den lavere del af fjeldet og har også næsten fjernet det hårde islag der ellers har dækket vejbanerne; dannet når bilerne og snerydningsmaskinerne presser sneen sammen under deres vægt.
Der varsles mere normale forhold senere på ugen, hvor kulden skulle vende tilbage.
Efter et par friske fridage, med gode timer i det fri, er det nu blevet tid til at fortsætte arbejdet med at gøre vores rum i stand.
I første omgang maler jeg tre værelser færdig, så der kan blive lagt tæpper på og indrettet med de nye møbler.
Billedet er taget ude på vores fordelingsgang, hvor formanden har sin lille lejlighed nede ved døren i den bageste ende, mens vi andre har et af de andre 12 rum der ligger langs gangen.
Et lille PS :
Til de som har nærmere interesse i forholdene omkring Grønnedal, vil jeg anbefale at følge dette link : HER. Dels kan der læses relevante artikler, men prøv også at følge linket til Forsvarets TV, hvor der kan ses videoindslag fra Stationen.
søndag, januar 04, 2009
Derfor er det ekstra heldigt at weekendens vejr har været godt nok til de udendørs aktiviteter :)
Da jeg ikke havde den store succes med fiskeriet i går, blev dagen brugt til en god travetur i fjeldet, oppe i højden.
Kort tid efter det blev lyst, tog jeg afsted med retning op gennem Grønnedalen. Herfra ville jeg lade tendensen i vejret og mængden af sne afgøre turen.
Det skulle vise sig at alt gik til min fordel; det lidt truende skydække omkring de ydre kystnære fjelde blev opløst, og opklaringen lokkede mig op i højderne til de flotte udsigter over den inderste del af nabofjorden Ikka og de omkring liggende toppe.
Her fik solen overtaget og lyste de højest beliggende dele op for en periode, netop som jeg nåede derop.
De begrænsede snemængder, gjorde det næsten muligt trave uhindret rundt, som var det en tur på sommerfjeldet.
En ganske uventet fornøjelse på denne årstid :) :)
Desværre, er jeg næsten ved at sige, for der er rigtig mange gode små detaljer, der også burde fanges på min vej rundt i naturen med kameraet.
Det blev jeg mindet om på dagens tur, da jeg lå med næsen ned i et lille vandløb, for at drikke lidt vand og bemærkede dette lille stykke is, der endnu ikke er smeltet helt bort.
Jeg må prøve at huske de små detaljer også, særlig til sommerturen, hvor der med de mange lyse timer bliver meget mere tid til at øve teknikker og motivvalg med kameraet.
lørdag, januar 03, 2009
Derfor er der ikke den store forskel i dagslyset, måske en time i hver ende lige nu, men her midt på vinteren gør den lave solhøjde, at den ikke kommer over fjeldryggene og rammer stationsområdet.
Til morgen viste solen sig for en kort stund, ved at oplyse nogle høje skyer og fjeldene på modsatte side af fjorden.
Jeg brugte dagens lyse timer ude ved fjorden.
På vej ud af døren, blev jeg mødt af varm lun luft. Hele dagen har temperaturen ligget omkring +10 grader! Det er ikke lige det jeg havde forventet, da jeg tog afsted hjemme fra det kolde Danmark i går :)
Varmen gav en uventet mulighed for at tage på fisketur, da grejet (og især fingrene ;) ellers normalt vil fryse til om vinteren. I sommerhalvåret er der god mulighed for at fange fjordtorsk og ørred fra kysten; i dag fik jeg mulighed for at prøve at se om der også kan fanges fisk midt på vinteren.
Bedst som jeg var kommet afsted, blev det meget blæsende, derfor blev fiskeriet meget sporadisk og uden resultat.
fredag, januar 02, 2009
Denne gang gik turen med flyet direkte til Narsarsuaq, uden tankstop på Island, og herfra videre med helikopter til Grønnedal. Alt i alt en problemfri tur :)
Helt modsat det man skulle forvente, ankom vi til Narsarsuaq i næsten 10 graders varme! Årsagen er at Sydgrønland er ramt af en lille sydost med vind på op til 20 m/s og den type vejr giver altid varm luft.
Med den kraftige vind mellem fjeldene kunne man godt forvente en grim tur med helikopteren, men den gik overraskende behageligt, og da vi ankom til Grønnedal var der næsten vindstille.
Undervejs kunne vi se, at der er smeltet meget sne; det kunne tyde på at det lune vejr har ligget her i nogle dage.
En del malerarbejde skal klares; som altid er nogle af opgaverne udflytninger, men ellers er det vore egne rum og en lille fløj med hotelværelser, som vi jo startede op på inden juleferien, der står på arbejdssedlen.
tirsdag, december 30, 2008
søndag, december 14, 2008
Det er tidlig morgen og det er kulsort udenfor; endnu er det eneste liv, de morgenfriske sneharer der løber rundt i små grupper og leger fangeleg med hinanden. Det gør de næsten altid om morgenen foran mit vindue omkring kl. 5.30 uanset årstid.
Jeg selv bliver indenfor i varmen og gør klar til hjemrejse i dag; hertil hører en sidste rundtur på nettet med update på Facebook, blogskrivning og et kig i mailbakken.
Rejseplanen for dagen skulle gerne se sådan ud: Afgang herfra med helikopter kl. 10.45 med ankomst i Narsasuaq ca. en time senere. Herfra med fly til Ålborg forventet ca. ankomst 21.30 lokal tid. Resten af vejen mod Skanderborg går med tog eller sammen med andre i lejet bil. Det finder jeg ud af senere.
Jeg vender allerede tilbage til Grønland den 2. januar 2009 og denne blog kommer til live igen.
Indtil da : God jul og godt nytår til jer læsere :) Håber i følger med ind i det nye år, hvor jeg allerede har lagt billet ind på en sommersæson. Går det som forventet, skulle det gerne betyde en masse flotte billeder og små historier om den grønlandske sommer, oplevet i Grønnedal´s ekstremt fotogene omgivelser :)
As usual fortsætter mine blogskriverier også når jeg er i Danmark. Dem der har lyst kan følge med sydpå : HER
Men vejret klarede op, og et spredt skydække gav en overvejende lys og klar dag, der indbød til en dejlig skitur i den fine puddersne ude på Laksepynten.
Fotos : HER
Jeg var ellers ved at tro jeg aldrig ville nå udenfor en dør i dag.
En hyggelig aften med godt selskab i går, havde åbenbart bivirkninger i form af et meget tungt og træt hoved, og det var meget svært at komme i gang med dagen ;) Men heldigvis blev hovedet også ramt af en opklaring i løbet formiddagen, og normal adfærd kunne genoptages ;)
Tak til "Posten" for en dejlig dansk bøf; en altid populær ret hos Danstruct :)
Men det er hovedsaglig små flager der driver rundt og ikke rigtig får dannet en stor sammenhængende isflade.
Bedst som man tror at nu får den fat, kommer vinden og tidevandet og bryder det hele op igen. Den evige uro i vandoverfladen bryder hele tiden islægget op og sender den i bevægelse alt efter vindretning.
Jeg har endnu ikke oplevet Arsuk Fjord rigtig isbelagt. Kun i små vige og bugter har jeg set isen være fast i længere perioder.
Den skal afgå til aften kl. 20.00 med gods og passagerer mod Narsarsuaq i forbindelse med milflighten i morgen.
Jeg har fornøjelsen at være blandt de, som skal ud herfra med helikopter i morgen formiddag. Efter mange dage med ustabilt vejr ser det ud til at tendensen går mod en kold og klar periode med temperaturer på mellem 15 - 25 minusgrader !!! og rolige vindforhold.
Det kommer flyvningerne til gode; så man forventer ikke nogen problemer i morgen hvad vejret angår :)
I forbindelse med hjemrejserne, gør jeg altid hovedrent. Nye håndklæder bliver hængt ud i baderummet og der bliver skiftet sengetøj. Det er nemlig rigtig dejligt at vende tilbage til et rum der rent og vel ordnet.
lørdag, december 13, 2008
Så lykkedes det omsider at nå frem med posten. Ved samme lejlighed fik en teknikker, der har arbejdet på vores satellit tv et lift ud af dalen. Siden jeg kom op den første december, har der været arbejdet på at få installeret nye tv kanaler. Det har givet lidt mere tv at zappe rundt på, men den største gevinst har for mig været musikkanalen VH1.
Skiene blev vraget til fordel for cyklen. Vejen til bruddet i Ivittuut er blevet ryddet og var stort set god og fast at køre på.
Jeg valgte at køre ud til Det Norske Lysthus, der ligger lige ved kirkegården og i spøgelses byens udkant. Jeg gik lige indenfor og så til nogle håndmalede ordsprog på nogle loftbjælker, som Tina har fået fornøjelsen af at skulle lave noget konserveringsarbejde på til sommer. Enkelte er meget tydelige, mens andre er næsten væk.
Jeg havde fornøjelsen at male det udvendig i sommeren 04; nu kan hun hygge sig med detaljerne indendørs :)
fredag, december 12, 2008
Søværnets forsøg på at nå frem til os med deres Lynx helo måtte opgives, da snebyger pakkede sig omkring os det meste af dagen. Først allersidst på de lyse timer kom der en rigtig opklaring, men da var det for sent.
Måske i morgen ? .... ;)
Men da skydække og snevejr endelig trak væk, åbnede landskabet sig helt op og med det nye tykke lag sne i fjeldene, blev det et overvældene flot syn. På de omkring liggende fjeldtoppe blev den nye friske sne løftet langt omkring af vinden.
Jeg krydser fingre for at opklaringen holder de næste par dage; det vil være herligt at kunne tage nogle flotte vinterbilleder :)
Klart vejr er også lig med lave temperaturer; til aften er vi ved at nærme os de minus femten...... Gys ;)
torsdag, december 11, 2008
Der er stadig knuder i flytrafikken. Danmarksmaskinen har endelig været i Narsarsuaq og er vendt tilbage til København; men rutehelikopteren hertil er igen aflyst på grund af vejret. Søværnet vil prøve at få en af deres Lynx heloer afsted med juleposten i morgen.
Vores elektrikker må vente med at komme hjem; han må istedet følges med os andre på milflighten, der afvikles på mandag.
Hvis vejret altså tillader det......... ;)
Udover i dag og de næste par dage, er det planen at få arbejdet klaret i januar og februar, for her er de fleste rum tomme.
I forbindelse med vores lille lukaf, er der et lille toilet og brusebad. Her er alt inventar udskiftet og nu er jeg begyndt på malearbejdet af de nye kobberrør samt loft og vægge.
Den er kommet med op for at underholde lidt om morgenen, mens havregrynene blive spist. Jeg gider normalt ikke spille, men denne julekalender synes jeg er en meget sjov idé; derfor køber jeg en hvert år.
Og skulle der blive gevinst, gør det bestemt ikke noget.......... :)
onsdag, december 10, 2008
Først en lille vigtig note:
Tele Greenland arbejder for tiden med mailsystemet og derfor har jeg ikke kunne sende, men kun modtage post.
Til særlig interesserede har jeg tilføjet tre relevante links vedr. GLK og Ivittuut, umiddelbart til højre herfor i den grønne boks.
Her er der god info om Grønlands Kommando´s funktioner i Grønland og Grønnedal iøvrigt.
Igen har Air Greenland måtte opgive kampen mod de grønlandske vejrguder ;)
Danmarksmaskinen måtte opgive at lande i Narsarsuaq og vendte om, og helikopteren her til Grønnedal og retur til Narsarsuaq blev aflyst på grund af tæt snefald, der blev ved det meste af dagen.
Man prøver igen i morgen :)
Mere lokalt har man også måtte kæmpe mod vejret. Denne ensomme kvinde stred sig vej frem med hund og klapvogn i det kraftige snevejr.
I dag afleverede vores firma det ny dobbelthus til Ivittuut Kommune. Helt færdigt bliver det først til sommer, hvor huset skal males udvendig og forskellige anlæg skal bygges; bl.a. terrasse. Men indvendig er det altså klar til at blive taget i brug.
Det foregik ved en lille hyggelig højtidlighed i huset, hvor der blev budt på mad og drikke. Vi modtog hver en fin dobbeltsproget julehilsen og lidt forskellige gaver med kommunens logo.
Ligesom i Danmark er der i Grønland kommune sammenlægninger; her vil det gælde fra nytår, hvor denne kæmpe ø fremover kun vil bestå af fire storkommuner og vores lille Ivittuut kommune vil da være historie. Derfor bliver ting med kommunenavnet en sjov souvenir for eftertiden.
Tele Greenland arbejder for tiden med mailsystemet og derfor har jeg ikke kunne sende, men kun modtage post.
Til særlig interesserede har jeg tilføjet tre relevante links vedr. GLK og Ivittuut, umiddelbart til højre herfor i den grønne boks.
Her er der god info om Grønlands Kommando´s funktioner i Grønland og Grønnedal iøvrigt.
Danmarksmaskinen måtte opgive at lande i Narsarsuaq og vendte om, og helikopteren her til Grønnedal og retur til Narsarsuaq blev aflyst på grund af tæt snefald, der blev ved det meste af dagen.
Man prøver igen i morgen :)
Mere lokalt har man også måtte kæmpe mod vejret. Denne ensomme kvinde stred sig vej frem med hund og klapvogn i det kraftige snevejr.
Det foregik ved en lille hyggelig højtidlighed i huset, hvor der blev budt på mad og drikke. Vi modtog hver en fin dobbeltsproget julehilsen og lidt forskellige gaver med kommunens logo.
Ligesom i Danmark er der i Grønland kommune sammenlægninger; her vil det gælde fra nytår, hvor denne kæmpe ø fremover kun vil bestå af fire storkommuner og vores lille Ivittuut kommune vil da være historie. Derfor bliver ting med kommunenavnet en sjov souvenir for eftertiden.
tirsdag, december 09, 2008
De er fyldt med klippestykker og har et langt jernrør stikkende et par meter op. De er anbragt på brønddæksler, ved vejsving og mange andre steder.
Men det vigtigste formål er nok, at de store snerydningsmaskiner har markeringer at køre efter når sneen ligger i store driver, og hermed kan undgå ødelæggelser med det tunge udstyr, når vejene skal gøres farbare igen.
Det er nu også ganske omskifteligt for tiden. Gennem natten har vi haft en lille sydost og meget af sneen var blevet vasket væk af regnvejr. Det gik senere på dagen over i slud og sne; nu til aften er det frostvejr og snedækket igen.
Det meste af den grønlandske vestkyst har været plaget af dårligt vejr og det har påvirket dagens flyvninger. Selv lufthavnen i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) har måtte aflyse flyvninger på grund af kraftig vind. Det er ellers Grønlands mest vejrstabile lufthavn, og har kun meget sjældent lukket på grund af vejret.
Lokalt har vi en lille rutehelo der tager til Narsarsuaq om tirsdagen. Den flyvning var også aflyst og forsøges afviklet i morgen formiddag. Så skulle den gerne kunne nå ned med passagerere til den ugentlige danmarksmaskine.
Vi har haft en elektrikker på job her en uges tid og han vil meget gerne hjem; han krydser helt sikkert fingre for at vejret arter sig i morgen.
God hjemrejse, T ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)
