mandag, august 01, 2011

Inden videre rejse mod DK blev der tid til at gå en tur i Narsarsuaq. En besynderlig blanding af nye og gamle bygninger; en families træhuse og amerikansk basebyggeri.....
Også dette sted er en tidligere amerikansk base, der blev oprettet i 1941 under navnet Bluie West One og fungerede frem til 1958, hvor den blev overtaget til civil flyvning. Storhedstiden lå i perioden i starten af 50'erne hvor de gamle træbarakker blev renoveret og nyt byggeri kom til under Koreakrigen. Vedholdende historier siger at basen skulle fungere som sygehusområde for sårede soldater, men om det nogensinde blev sådan ved jeg ikke. Men liv var her. Ikke mindre end 3000 - 3500 personer havde deres daglige gang her på den tid!
Udviklingen i verdenspolitiken gjorde basen overflødig, og med øjnene rettet mod Rusland, blev basen i Thule den vigtigste.

I dag er det en velfungerende lufthavn for atlanttrafikken og Air Greenlands flyvninger i Sydgrønland, hvor også turisterne til denne del af Grønland starter deres rejse. Samtidig har man også vejr- og istjenesten liggende her.
I mine øjne er det også her den kommende Arktisk Kommando burde ligge i fremtiden.
Der vil kunne spares store pengebeløb ved personeludskiftning, da flyet lander her og videre transport ikke vil være nødvendig. Det frigiver også mange timer for inspektionsskibene, der også er bundet af transporter af pax og gods mellem lufthavn og Grønnedal. Dertil kommer mange tjenesterejser også foregår civilt via Air Greenland og her spares udgiften ved ruteheloen.
Samtidig er der gode muligheder for etablering af kommandoen i eksisterende bygninger og havnen er her jo også.
Meningerne i denne sag er mange, og debatten kører stadig, mens man venter på en afgørelse om placeringen. Kommune Kujalleq, som lufthavnen hører under, fremlægger sine gode argumenter HER, hvor der også kan læses generelle fakta om Narsarsuaq.

Ved middagstid var det slut med at lege turist. Det var tid til at gøre klar til det sidste ryk hjemover.
Flyvningen blev gennemført uden problemer og vi landede endda i Ålborg inden klokken 21, da vi kom hurtigt af sted fra Grønland. Familien hentede mig i Ålborg og endestationen i Århus var nået omkring kl. 23.
Turen over Grønland var som oftest skyfri og man kunne studere det barske landskab fra oven, mens tankerne cirklede omkring den netop overståede tur til Grønnedal og omstillingen til hverdagen i Århus.
Den bliver kontant. På denne her årstid virker Danmark meget fugtigt og lummert, når man ellers er vant til Grønlands tørre og friske luft. De første dage kommer jeg til at gå stønnende og svedende rundt og gispe efter frisk luft.
Omstilling til dansk tid bliver uden nåde, for med bare en dag fri skal jeg begynde at arbejde hos mit danske firma i Århus fra onsdag morgen.