tirsdag, juni 28, 2011

Atter en dag med regn......
Jeg kunne heldigvis fortsætte arbejdet udendørs, selvom vind og vand gjorde sit til at sabotere mine planer. Dels fordi vinden skiftede retning flere gange, men også fordi det af og til så ud til at blive opklaring med tørvejr, hvilket fik lokket mig til at forberede maling af facader, som så alligevel ikke kunne laves, da det begyndte at regne igen..... Og igen ;)
Til morgen lå Aqqaluk Ittuk ved kaj, klar til at losse og laste gods. Den indgår i Royal Arctic Line's flåde af små fragtskibe som besejler byer og bygder langs Grønland's kyster. Vi får besøg ca. hver 14. dag og som regel bliver arbejdet klaret i løbet af et par timer, hvorefter skibet kan fortsætte sin tur videre rundt på kysten.
Se mere om rederiet : HER.
Også i heliporten har der været travlhed. Rutehelo'en fandt vej gennem skydækket og kom hele to gange. Senere havde Iscentralen en helikopter inde på tankstop.
Se mere om Iscentralen : HER.