lørdag, juni 05, 2010

Dagen startede med regn og bød senere på både sol og skydække.
Vores formand havde i går spottet et rævebo under en række containere nede ved havnen. Det blev her vi så årets ræveunger for første gang :)
Vi var et par stykker der i dag gik en tur ned forbi for at se til ungerne, og vi gik videre mod hulerne ude ved Laksebunden. Også her var der kommet nye til familien, men de fortrak hurtigt, og lod sig ikke fotografere i denne omgang.
Vi tog os god tid til hjemturen; gik ad omveje og fik set på sæler, de gamle eskimograve og på botanikken :)
-----------
Jeg må desværre også erkende at jeg ikke er usårlig.
Min ivrige arbejdsindsats på arbejdet nede ved vandpumpehuset, krævede nogle akrobatiske arbejdsstillinger, der har sat sit præg på min ryg :(
Til morgen kunne jeg stå op med en god gang jammer i iskiasnerven, som ud over ømhed over endeballer og videre ned i venstre ben, også har gjort tæerne følelsesløse. At de betyder noget for balancen opdagede jeg på vandreturen, hvor faldt tre gange undervejs.
Soloture i fjeldets fjerne afkroge er aflyst indtil videre :(