fredag, juni 04, 2010

Efter huset på skydebanen, har jeg været på endnu et udendørsarbejde.
Også denne gang en lidt afsides bygning, men dog indenfor stationens område. Det har drejet sig om vandpumpehuset nede ved udløbet af Bryggerens Elv.
En fin lille opgave, der blev klaret over et par dage, og i dag kunne der ryddes op, og turen går tilbage til Panbo huset fra i morgen.
Mens der kom en del folk forbi ude på skydebanen, var jeg nærmest alene i verden nede ved elven.
Men ude i det inddæmmede bassin holder et par strømænder til.
En smuk og let genkendelig andefugl, der gerne kaster sig rundt i de brusende strømvirvler, mens de minder om små gummibåde der riverrafter :)
Det er lidt magert ude på nettet m.h.t. facts om anden, men der ligger lidt : HER
I går kom der et andet par på besøg, og det gav lidt uro i "andedammen" ;) Se et klip : HER