Opholdet her skyldes et besøg i det nedlagte kryolitbrud, hvor der er god mulighed for at finde spændene mineraler og i det hele taget få en fin vandretur i nogle meget usædvanlige omgivelser. Dertil kommer også et besøg på det spændene lille museum, der åbnede for to-tre år siden.
Med lidt sporing på nettet fandt jeg frem til at Grønlands Rejsebureau stod bag turen med skibet MS Fram. Besøget her er en del af en rundtur under temaet "Følg vikingernes fodspor fra Island til Sydgrønland".
Da skibet ikke kan lægge til ved bruddet, bliver de besøgende sejlet ind til land i nogle små special gummibåde; sikkert også en oplevelse i sig selv for nogle af turisterne ;)
Her er jeg i gang med hus 204, hvor beboerne er hjemme på ferie. Allerede på mandag forventer jeg at lægge sidste hånd på huset og kan fortsætte til næste nummer i rækken :)
Netop som det ene isbjerg brydes op og forsvinder i små stykker, sejler et nyt ind omkring pynten ved kryolitbruddet. Lad det gerne fortsætte sommeren over !!!
Dette her dukkede op onsdag morgen, og har stille, men sikkert trukket længere og længere ind mod os. Undervejs har det også ændret udseende flere gange; til at begynde med stod det med højt og flot spir, men desværre brækkede det hurtigt af og så sent som ved middagstid vendte det rundt igen og gav en del uro i vandet omkring, med en dyb rumlende lyd.
Jeg behøvede blot at vende mig på stigen, for at følge begivenheden på naturens store scene :) Inden da havde en flok sæler og nogle måger trukket rundt i vandet udenfor husene, for at jage amasetter; den store spise for alt liv, skulle man tro. Når de trækker ind i fjordene for at gyde, følger havpattedyrene og rovfiskene med.
Da vi ankom i slutningen af april, havde vi to nye folk med op; de kom med op på en rundtur på "Bratten", hvor der er et godt udsyn over stationen, fjorden, Laksebunden og Grønnedalen.
En god tur, hvor man som nyankommen får sat omgivelserne lidt i perspektiv, når det hele ses lidt fra oven.