torsdag, maj 28, 2009

Generelt er luftfugtigheden meget lavere her, end det vi er vant til i Danmark, så alting tørrer meget hurtigt ud, selv efter meget regn.
Med baggrund i de seneste dages fine vejr, har det tvunget havefolket ud med vandslangen, da årets kartoffelproduktion skulle nødig blive hæmmet af tørke.
Indtil videre ser det godt ud, for vi kunne allerede ane de første grønne spirer i rækkerne. Kartoffelavlerne mente ihvertfald selv det var kartoffelspirer, mens andre antydede, at det nok nærmere er kvan, der er på vej op.
Uanset hvad, så skal der nok komme kartofler; også i år.

Fuglen er fløjet :)
Netop som jeg trykkede af, valgte en fin laplandsværling at flyve videre; på den måde fik jeg et noget anderledes fuglefoto!
Sådan kan det jo gå. Det er en herlig fornøjelse at fotografere dyr, men de er yderst vanskelige at samarbejde med. De skal fanges, så de gør sig bedst muligt og helst med spændene omgivelser, hvilket kræver held og tålmodighed.
Jeg arbejder løbende på sagen, og bruger de gode muligheder der er for at komme dyrene nær her i Grønland, og med kameraet lige ved hånden er det jo bare at klø på og øve sig.
Dagens forsøg udi dyrefotografering blev gjort på en lille aftentur i Grønnedalen.

Tre udvalgte fotos : HER