Efter at have sluppet arbejdet ved middagstid, blev det tid til tøjvask. Efter en lang arbejdsuge bliver batterierne lidt flade og en lille middagslur blev klemt ind i dagens program.

Efterhånden som sneen trækker sig tilbage, bliver der mere og mere fremkommeligt i fjeldet, og der bliver åbnet op for nye områder.
Dagens tur kom til at gå op gennem Grønnedalen og om til Turistkløften. hvor en lille rundtur blev gjort. Et flot kig ned mod Ikka kunne nydes til aftensmaden, der blev lavet på Trangia kogesættet, eller rettere; varmet op, for maden var lavet et par dage forinden ;)

En havørn tog nogle runder i lav højde over mig ved Turistkløften, men blev desværre forstyrret af en ravn. Ravne har åbenbart set sig sure på de store rovfugle, som de evig og altid prøver at tirre med deres støjende adfærd.
Aftenbillede af Kugnait :
HER