Endnu en flot dag til fjeldtur.
Turen kom til at gå over den ca. 600 meter høje top "Jernhatten" og videre ind på Randsletten og retur.
Første del af ruten går op gennem Grønnedalen bag stationen, op til den forblæste hytte der ligger bagest i dalen i 300 meters højde.
Den er ret beskedent indrettet, og bruges mest som varmestue i forbindelse med dagture op i dalen, men har senge hvis nogen skulle få lyst til en overnatning deroppe.
Fra hytten går man videre resten af vejen til toppen ad en lang jævnt stigende ryg.

På vej ned fra toppen af Jernhatten og ind mod Randsletten; i baggrunden ligger Laksefjeld.
Så højt oppe, var temperaturen en del levere end de minus seks, der var nede på stationen da jeg gik. Da der også var mere vind, blev det bidende koldt og huen blev trukket godt ned over ørerne, mens det kneb med at holde fingrene varme i vanterne.
Kameraet brød sig heller ikke om det kolde vejr; det reagerede mærkbart langsommere end normalt, men det gik da heldigvis :)

Oppe i højden bærer sneen præg af at være udsat for kraftig vind, og danner vindribber ligesom sand gør det i ørkener.
Billedet her er taget lige nedenfor Jernhatten, hvor man kan se spor fra en snehare i sneen.
Ude på Randsletten stødte jeg på fire moskusokser, som jeg fulgte gennem et stykke tid i håbet om, de ville komme ind i en god fotovinkel.
Jeg ville forsøge at få et billede, hvor de gik på en af ryggene og få de flotte fjelde på modsatte side af Ikka Fjorden som baggrund. Men det var de ikke med på, og da de så oven købet lagde sig til rette på en skråning med sol og læ, opgav jeg forsøget for denne gang ;)

Det sidste stykke vej ind til stationen, fulgte jeg Bryggerens Elv.
Det er en fin tur jeg ofte går som en lille aftentur i den lyse årstid; meget flot og afvekslende, med både stille partier og små vandfald.
Nede ved bredden så jeg disse små fine puder af krystalliseret sne.