mandag, januar 12, 2009

En ny arbejdsuge er begyndt.
Som altid ringede uret kl. 05.00 for at melde en ny dag klar.
Normalt betyder det, at der er god tid til at få øjne inden arbejdsdagen begynder kl 06.00; men i dag skulle det være anderledes.
Nu var det nemlig mit værelse der stod for tur, i forbindelse med istandsættelsen af vores rum, og det skulle ryddes fra morgenen.
Jeg skulle selv male det og blev færdig til middag. Herefter blev der lagt nyt tæppe og en ny seng blev sat ind. Til aften kunne jeg rykke ind igen med enkelte af de gamle møbler som er midlertidige, for de resterende nye ting vil komme med de næste par skibe gennem den kommende månedstid. Eller mere! ;)
Vi er jo på Grønland og selvom alting er blevet lettere, har misforståede/forkerte bestillinger, tilfældigheder og ikke mindst vejret, en hvis indflydelse på hvornår og hvilke ting der når frem til os :)
Så det vil nok vare et stykke tid, før vi kan melde helt færdig.
Nu vil jeg slutte dagen af med at prøvesove i min dejlige nye seng, som afløser den gamle sovesofa........