fredag, juli 08, 2011


Grønlandssælerne trækker stadig frem og tilbage i fjorden, men dog ikke i så stort antal, som det ses i foråret.
Mens jeg har gået og passet mit arbejde inde på stationen, har jeg kun set dem på afstand ude på fjorden, og de gange jeg har været i Laksebunden eller ude på Laksepynten har jeg ikke set nogen. I dag var vi heldige at se en flok helt nær ved de stejle skrænter langs vejen til Ivigtut.
Vejret ligger fortsat til den triste side, med perioder med regn. Efter et længere ophold i løbet af dagen, vendte det våde vejr tilbage, netop som vi fik fri fra arbejde. Ærgerligt, for jeg havde ellers sat næsen op efter en fototur mellem de gamle bygninger og bruddet. Mens min kollega kørte hjem, blev jeg tilbage og gik rundt i en times tid og håbede på en opklaring, som aldrig kom. Regn og fotogrej passer ikke samen ;)
Måske der bliver bedre muligheder i næste uge........
----------------------
Det dårlige vejr har dog sine fordele. Der bliver tid til at eksperimentere lidt med bloggens udseende. Detaljer i højremargen er blevet ændret og jeg øger både billed- og tekst størrelsen; samtidig er jeg begyndt at indlejre videoklippene direkte i indlæggene. Desuden suser jeg rundt på nettet for at finde andre spændene elementer og værktøjer, der måske vil kunne bruges nu eller senere......