søndag, juni 20, 2010

Som start på milflighten 20-21/6 afgik "Knud Rasmussen" kl. 8.00 med bagage og nogle af de passagerer, der skal med flyet til Ålborg i morgen. De overnatter på hotel i Narsarsuaq, mens vi andre flyver med helikopter herfra Grønnedal af to omgange i morgen formiddag.
Vejrudsigten havde varslet en ret solrig dag, men den endte med at blive grå med lidt støvregn i stedet :(
Min dag er gået med tur langs Lakseelven helt ind til de inderste kløfter. På vej tilbage kom det til at passe med et stop i Laksebundshytten, hvor en af GLK´s familier holdt "Søndergrønlandsk kaffebord"; et stort veldækket bord med kaffe og saftevand til børnene og ikke mindst et stort udbud af lækre kager :)
De skal hjem med næste milflight og sagde farvel og tak til venner og kolleger i Grønnedal med dette hyggelige arrangement.
Jeg fik også set til rævene nede ved containerne for sidste gang. De små er ved at være vant til man kommer forbi. Tre lå og blundede og gad ikke flytte sig, mens jeg fik filmet en fjerde, der løb lidt omkring hvor jeg stod. Se den : HER
Ude mod Laksebunden blev jeg som altid holdt under observation : HER
I morgen er vi nået frem til min rejsedag, så hvis ikke teknik og vind og vejr skaber kaos for vores tur hjemover, skulle sidste indlæg på bloggen for denne gang, gerne komme på tirsdag...........