søndag, august 23, 2009

Ny dag, nyt vejr!
Som det nok er gået op for de fleste bloglæsere, er vejret ret afgørende for hvordan min dag går i både arbejde og fritid.
Mens det i går var strålende sol, vågnede vi op til et gråvejr og en kraftig vind fra sydøst i dag.
DMI havde varslet endnu kraftigere vind og regn senere på dagen; det som kaldes en "sydost" her på stedet.
Ture i højden var derfor afskrevet og en tur til Laksebunden for at se til de mange moskusokser der er derinde, blev valgt i stedet.
Jeg tog hurtigt afsted fra morgenen for at nå ud inden det blev dårligt vejr. God idé, for da jeg kom hjem hen på eftermiddagen, blæste det yderligere op og regnen kom til. Stationen blev meldt i stormvarsel, hvilket bl.a. betyder at færdsel i fjeldet og sejlads på fjorden skal indstilles af sikkerheds hensyn.
Det blev en god tur, hvor jeg kom tæt på okserne. I området lige omkring hytten, gik der flere små og store grupper, samt nogle enkeltvis, så der var nok at se på :) De mange små og store forhøjninger i landskabet derinde, giver godt skjul når man bevæger sig rundt. Det er jo sjovest at se dyrene, når de ikke er forstyrret.
Resten af dagen er gået hjemme i "Kollektivet" :)
"Safaribilleder" : HER ;)