Midt på dagen blev stormvarslet afblæst, da vinden efterhånden havde aftaget en del, men regnen fortsatte dagen ud.
Vejret sendte mig på indendørsarbejde, hvor et lukaf blev afsluttet på Nord/Syd efter en ellers ganske god arbejdsdag. Men der blev også tid til andet end arbejde! Se : HER :)
Forholdene ude indbød ikke ligefrem til "skovtur" efter arbejde, derfor gik aftenen med lidt socialt samvær ude i vores fælleskøkken.
Dagen igennem har en af hovednyhederne på KNR´s radio været en historie om en rensdyrjæger, der er er forsvundet under en flerdages jagttur i fjeldet ved Paamiut. Historien minder om at det trods vhf-radio og mobiltelefoner, stadig er muligt at forsvinde sporløst i ødemarken.
På baggrund af denne sag, har Tele Greenland mindet brugerne om, at dækningen er meget usikker på grund af de mange fjelde, og man har offentliggjort et kort, hvor der vises en sandsynlig dækning. Kortet for vores område kan ses : HER
Det er meget tydeligt at se, hvor stor en hindring fjeldene udgør. Det perfekte signal er angivet med grønt, og er der hvor man faktisk kan se mobilsenderen, der er opstillet sammen med andet sendeudstyr på fjeldtoppen Arta i den ydre del af Arsuk Fjord.