mandag, juli 06, 2009

Mens en stor del af moskusokserne er trukket længere op i fjeldene, er der åbenbart 8-10 stykker, der ikke rigtig føler trang til at forlade os til fordel for de store vidder.
De færdes lidt over det hele, og man ved aldrig rigtig hvor man har dem.
I morgentågen gik to okser rundt som mørke skygger mellem ½12 husene.

Igen har det været milflightdag.
De ligger tæt i sommerferietiden, dvs. med to uger mod de normale fire.
I dag blev der sagt farvel til en af vores bagere, der efter nogle år her, skal videre mod nye udfordringer i det civile. Samtidig kan vi byde velkommen til nye tjenestegørende og deres familier, der kan se frem til et par gode år i dalen.
Denne gang blev der kun en helikopterflyvning. Bagage og resten af passagererne ankommer omkring midnat med Ejnar Mikkelsen. Alt har kørt efter planen.
Det er også højsæson for besøgende; det giver os lidt nye ansigter at se på i dagligdagen, og nye mennesker at sludre med, hvis behovet skulle opstå ;)

I dag er hus 108 påbegyndt. Det er et af de mere vejrbidte huse, hvor skrabejernet skal bruges flittigt, inden der kan males.
Beboerne er taget hjem på ferie med dagens milflight, og det er nu udlånt til nogle gæster, mens de er væk. En ordning, der benyttes flittigt, og til gavn for alle.
Dagens fototillæg : HER