Normalt er der ikke et øje omkring mig mellem ½12 husene kl. seks om morgenen når vi møder, men i dag blev jeg holdt med selvskab af en enlig moskusokse, der gik og nød morgensolen ved vandkanten.
Den opholdt sig lige omkring det hus jeg er begyndt på, og jeg måtte lige sikre mig at der var plads til os begge, inden jeg kunne gå i gang med arbejdet. Det er absolut ikke altid de er venligt stemt, når man kommer for tæt på, og da okserne er de stærkeste, bliver det dem der bestemmer ;)
Denne her viste sig at være en af de flinke, og efter at have guffet lidt morgenmad i sig, lagde den sig til rette og lod sig ikke forstyrre af mine aktiviteter og skramlen med aluminiumsstiger.
En af beboerne fra nabohuset listede ned for at få nogle nærbilleder.
Alt sammen ting der har været til fælles brug, men nu er blevet tilovers efter istandsættelsen af vores "barak". Det indkomne beløb går til ølkassen, der er vores kollektive pengetank ;)
Jeg løb med computeren, og har nu koblet den ekstra skærm til min bærbare pc, og kører nu med "Dual view". Lækkert at kunne arbejde med to seperate skriveborde og køre med musemarkøren direkte fra den ene skærm over på den anden :)
Der har gennem et stykke tid, været konstant positive temperaturer og det har sammen med regnen fjernet så meget af sneen, at jeg snart kan sætte næsen op efter længere ture højere op i fjeldet.
I løbet af dagen skiftede skydækket en del og Kugnait kunne ses i meget forskelligt lys. Eksempler ses : HER