Hele min dag gik udendørs; først med en længere rundtur i fjeldhøjderne og senere, en tur op på Patruljehøjen.
Mens vi hurtigt kan tilpasse os vejret ved at tage en trøje af eller på, går det noget langsommere for dyrene.
Rævene ser noget pjuskede ud for tiden, for de er nemlig ved at skifte over til den noget tyndere sommerpels. Noget der tydeligvis irriterede denne her ræv, da den hele tiden vendte sig og nappede sig selv på bagkroppen.
Flere af GLK`s velfærdsbåde var ude, for officererne har nogle hytter der skulle tilses og forberedes til den kommende sommer. Dertil kommer de som selv har båd, blot var ude på egen hånd.
Ejeren af båden på billedet ovenfor, har derimod udsigt til mange timers arbejde inden glæderne på vandet kommer ham til gode. Den står fuldstændig bar, med kun det kraftige glasfiberskrog, som han i dag havde fået hjælp til at arbejde på.