tirsdag, januar 06, 2009

Toppen af en vissen kvan med et lag sne.
Arbejdet går sin egen vante gang, mens vejret udenfor sørger for lidt adspredelse i løbet af dagen, da det hele tiden skifter.
Gennem natten har det været blæsende fra sydøst og det har været lunt; op til 12-13 grader. Til morgen regnede det også. Senere lagde vinden sig og det blev koldere; regnen gik over i sne og slud og der blev pludselig helt hvidt igen. Det blev til flere centimeter inden aften.
Mine optimistiske forventninger om lange vandreture på et næsten snefrit fjeld den kommende weekend, bliver vist ikke indfriet i denne omgang. Øv ;)