mandag, januar 05, 2009

Efter lørdagens hedebølge på over 10 plusgrader er vi nede i nærheden af frysepunktet, men stadig over 0.
For skientusiasterne ser omgivelserne noget triste ud. Et regnvejr har ligget over dalen det meste af dagen og har efterhånden taget det meste af sneen i den lavere del af fjeldet og har også næsten fjernet det hårde islag der ellers har dækket vejbanerne; dannet når bilerne og snerydningsmaskinerne presser sneen sammen under deres vægt.
Der varsles mere normale forhold senere på ugen, hvor kulden skulle vende tilbage.

Nu kan jeg ikke undslå mig længere ;)
Efter et par friske fridage, med gode timer i det fri, er det nu blevet tid til at fortsætte arbejdet med at gøre vores rum i stand.
I første omgang maler jeg tre værelser færdig, så der kan blive lagt tæpper på og indrettet med de nye møbler.
Billedet er taget ude på vores fordelingsgang, hvor formanden har sin lille lejlighed nede ved døren i den bageste ende, mens vi andre har et af de andre 12 rum der ligger langs gangen.
Et lille PS :
Til de som har nærmere interesse i forholdene omkring Grønnedal, vil jeg anbefale at følge dette link : HER. Dels kan der læses relevante artikler, men prøv også at følge linket til Forsvarets TV, hvor der kan ses videoindslag fra Stationen.