En fornøjelse at kigge ud af vinduerne :)
Her var rejseplanen for den kommende Milflight den 2/2 offentliggjort. Her vises hvem og hvor mange der skal med på denne udskiftning. Der meddeles også den forventede transportform og tider; dog med det sædvanlige forbehold for vind og vejr ;)
Denne gang er vi kun ca. 30 der skal mod Danmark mens der kommer ca. 45 op, og det er inclusive civile og personel fra Grønlands Kommando samt folk fra sejlende besætninger. Det er vist det færreste antal rejsende jeg har været med til; typiske ligger det nærmere de 50-60 personer.
Arter vejret sig, bliver alle fra stationen, dvs. 12 personer sendt med helikopter til Narsarsuaq, hvor vi mødes med besætningerne og flyver videre til Ålborg med Jettimes Boing 737.
Mens "Knud Rasmussen" allerede er ved at være på vej tilbage til Grønnedal, har det lille fragtskib "Johanna Kristina" fra Royal Arctic Line været inde mellem kl. 8 og 10 for at losse gods til Kommunen.
Royal Arctic Line a/s står for al sejlende godstransport mellem Grønland og Danmark med de store atlantskibe, og står også for videre fordeling af gods til de mindre bygder, som Grønnedal rent befolkningsmæssigt, må regnes for at være. Her benyttes skibstyper på størrelse med "Johanna Kristina".
Rederiet har en spændene hjemmeside, hvor der kan søges info om de enkelte skibe og alt muligt andet relevant. Kig ind : HER