Nu er det allerede blevet mere end to timer! På billedet ses solen netop som den er ved at gå fri af fjeldet i dag.
Dengang blev solen synlig for et ganske kort øjeblik i fjeldkløften midt i billedet ( Se billedet/indlægget : HER ). Det fortæller lidt om hvor hurtigt det går med den tiltagende solhøjde!
Den er nu kommet så højt op, at hele stationsområdet, kommunehusene og nu også Halvtolv er begyndt at kunne få glæde af solen.
Når vejret er klart ser vi i bestemte tidsrum, adskillige fly i stor højde, på vej henover Grønland. De ligger alle sammen i samme rute, altid fra øst mod vest ( Sådan ca. ;) og der ses ofte flere efter hinanden.
Mon ikke mange af dem går fra Europa til USA ?
Vi har ventet skib i nogle dage, men hvornår det kommer er usikkert. Vi ser ellers frem til losningen; der forventer vi, udover forskellige materialer, at nogle af vores nye møbler er med! Heldigvis havde vi de nye senge klar til indflytningen, mens de andre ting vi klarer os med, er midlertidigt genbrug.