Det kvitteres af vejrguderne med en bidende kold vind fra det nordlige hjørne.
Selvom det var det var menneskefjendsk at være ude, lokkede solen mig alligevel ud på en lille rundtur på stationen og lidt oppe i Grønnedalen.
Dejligt at se omgivelserne i sol; ikke mindst Flagbastionen, der byder på den flotteste præsentation af Dannebrog, man kan tænke sig :)
Ekstra flot i dag, måske fordi jeg fylder år, eller......? ;)
Den triste årsag kan læses i nedenstående artikel fra 17/1, kopieret fra KNR´s hjemmeside, og kan ses som et eksempel på nogle af de opgaver Grønlands Kommando bliver involveret i :
"Jolle kæntrede ud for bygden Saarloq, mens to mænd var i færd med at få en flydeslange i land fra et olietankskib. Senere grundstødte tankskibet."
|
"To danske søfolk druknede i aftes ud for bygden Saarloq lidt syd for Qaqortoq.
De to mænd på henholdsvis 47 og 18 år faldt over bord, da deres jolle kæntrede under arbejdet med at få en flydeslange i land. De var begge ansat på tankskibet "Orasila", der skulle losse olie. Skibet tilhører rederiet M.H. Simonsen i Svendborg.
Kæntringen skete 3-400 meter fra land. Besætningen på "Orasila" ledte efter deres kammerater i omkring fem timer, inden de fandt dem omkomne og fik bjærget dem om bord.
Derefter ville skibet fortsætte mod Qaqortoq for at komme til kaj og sikre det chokerede mandskab hjælp. Men på vej hertil løb skibet på grund et par timers sejlads fra Qaqortoq. Skibet ligger fortsat på grund, men både politi og søværn arbejder sammen med private aktører på at ”Orasila” fri. Man regner med at det vil lykkes senere på aftenen, hvor der kommer højvande kl. 23.20. Skibet har slået hul på skroget, men der er ingen fare for de ombordværende, oplyser rederiet.Søværnets skib "Knud Rasmussen" samt en grønlandsk politikutter ligger ved "Orasila", der ventes at blive trukket fri ved højvande."