Først på dagen var det dog stille og tørt og jeg benyttede lejligheden til at besøge gravstederne ved Laksepynten igen. Denne gang for at anbringe en geocache et sted i nærheden.
Også på turen i går, blev der udlagt fire geocaches i hver sin geografiske kompasretning omkring Langesø. Nu skal beskivelserne laves og indsendes til godkendelse af Geocaching.com´s danske reviewer, Lewu Nuva, inden de vil blive frigivet.
Kutterne er snart historie, for allerede nu er den ene udskiftet med et nyt og større skib.
Stationen og kommunebebyggelsen samt Halvtolv er adskilt af Bryggerens Elv, hvorfra vi også får vores drikkevand. Elven har sit udspring oppe i Langesø bag Grønnedalen og byder på både store og små vandfald og stille partier. Nede ved udløbet til fjorden har den et kraftigt fald med små vandfald og meget strøm, og allerede her er der så mange forhindringer, at ørrederne ikke kommer meget længere end 100 meter op i elven.
Men på det korte stykke er der mulighed for at se de store fisk svømme rundt i de små dybe huller der er mellem de store sten og er man heldig ses de også forsøge sig med spring i de stærke strømme, for at prøve at længere komme op i elven.
Jeg sad et stykke tid og var klar med kammeraet, men ingen gjorde forsøget, og i stedet måtte jeg nøjes med "fange" dem i hullerne.