lørdag, september 13, 2008

Lørdag = Kort arbejdsdag, dvs. fri 11.30.
En dag med rigtig efterårsvejr. En kølig vind fra nord, og en sol, sløret af høje tynde skyer.
Grønnedals omegn er omkranset af en helt enestående kyst og fjeldverden med stor variation.
Afhængig af tid og lyst (og ikke mindst vejret ;) kan der der gøres meget forskellige ture indenfor ganske overskuelige afstande, og det benytter jeg mig flittigt af :)
Det er herligt at være i område, hvor man kan vandre uhindret og lige hvorhen man vil og efter kort tid være ude, hvor der kun er ødemark :)
I langt de fleste tilfælde ved jeg knabt nok hvor turen går hen, når jeg forlader stationen. Men i dag gik jeg for en gangs skyld turen, som den var tænkt fra starten.

Jeg ville egentlig gerne have lavet link til Googlemaps, for at vise vores lille smørhul, set fra oven, men desværre er de valgte luftfotos meget ringe og oven i købet er der tåge i de lavt liggende områder :(
Det blev en fantastisk flot rundtur op gennem Grønnedalen, rundt om Langesø, op over fjeldet til Laksebunden og langs kysten hjem.
Undervejs mødte jeg en del moskusokser, især i Grønnedalen og ved nordenden af Langesø. Her møder jeg altid en flok, der, hvis jeg er uheldig, vandrer rundt ved de stejle sider langs søen, og forhindrer mig i at at komme forbi.
På vej ned i kløften mod Laksebunden havde jeg to havørne svævende i lav højde over hovedet. Imponerende fugle!
Isbjerget hænger stadig på grund i Laksebunden, men hvis det lovede vejrskifte med sydøstlig vind holder, bliver det nok lirket fri en af de nærmeste dage.
Fotos : HER