Vi har fået vintervejr!
Allerede i går kunne man se det var på vej. Langsomt men sikkert.
Det meste af dagen har det sneet, men det er tøsne, så det bliver vist vinter på lånt tid i denne omgang. Men det varer jo sikkert ikke længe før det bliver liggende.
Mens ungerne har hygget sig på bobslæderne med vildt ræs ned af vejene, har hundelufterne gået som ensomme spøgelsesagtige skygger ved vejene og langs fjorden.

Midt på dagen var det tid at komme ud og få lidt frisk luft :)
Tanken var at tage rundt i fjeldet og lege dyrefotograf. Jeg lagde ud med at gå op i sneen, for at finde nogle sneharer jeg kunne "skyde".
Der gik ikke lang tid før jeg mødte de første på vej op ad fjeldsiden. Det er ikke svært at tage billeder af dyrene, men opgaven ligger mere i at finde passende omgivelser, der gør billedet spændene. Jeg kravlede rundt for at finde gode positioner og baggrunde, men måtte tilsidst opgive og nøjes med ganske enkle skud som det nedenfor. Bedre kvalitet : HER

Efter at have trampet rundt i det hvide landskab i højden, gik turen ned i den beige/brun farvede Grønnedal via en snæver kløft i den nordlige side.
Her er det moskusokserne der dominerer dyrelivet lige for tiden og de færdes overalt i dalen i små og større grupper. Umiddelbart så jeg de første 50!
Da dalen er omkranset af relativt stejle fjeldsider hvor den eneste flade åbning er mod stationen og fjorden, er det muligt at få et nogenlunde overblik over hvor dyrene er.
Med deres størrelse og da de er ret nemme at komme tæt på, er de også lette at fotografere, men igen bliver det omgivelserne og dyrenes adfærd, der afgør om billederne bliver gode.

Et helt fantastisk vejr, blev det :)
Bidende koldt og frost fra morgenen, men da solen endelig kom fri af Rypefjeldet ved 11-tiden, fik solen hurtigt magt og med helt vindstille, blev det dejligt lunt :)

Tur til Lakseelven blev valget for dagens tur, for den er let gået ovenpå en lang og travl arbejdsuge.
Isbjerget ligger stadig, hvor det har været siden jeg kom 8 september. Min formodning om at vind og vejr hurtigt ville sende det ud af fjorden viste sig ikke at holde stik ;)
Det sidder åbenbart tungt og godt hvor det er, på trods af utallige påvirkninger af blæst og tidevand.
Flot er det, og det forandrer sig hver gang man kommer forbi.

I den inderste del af Laksebunden er vandet så stille, at der hurtigt dannes islæg i frostvejr.
Fra den inderste pynt var der fast nyis. Her fulgte jeg også vandet resten af vejen ind til Lakseelven. Undervejs lød der en konstant knirken og knagen, suppleret med en klirrende lyd ligesom glas der knækker.
Det kom fra bredzonen, hvor der på grund af den faldene vandstand (Tidevandet), blev efterladt is på sten og klipper, der brækkede over ved belastningen af sin egen vægt.

Turen gik langs elven med et fint kig til ørrederne der stod tæt i de dybe huller.
Mens moskusokserne nærmest fylder hele Grønnedalen, gik det noget nemmere med at komme rundt i denne dal hvor Lakseelven løber. Jeg så to store flokke, men de opholdt sig et stykke oppe på fjeldsiderne og gjorde turen dejlig ubesværet.
En smuk tur, hvor de vinterbrune fjeldsider stod flot i den skarpe oktobersol.

På tilbagevejen fulgte jeg kysten, hvor den laveste vandstand nu var nået.
Med det vinterklare vand, var der flere meters sigt. Det blev en rigtig spændene tur, hvor der var et flot kig ned til de hundredevis af søpindsvin og enkelte søstjerner der holdt til på klipperne på de øverste solrige meter i vandlaget.
Det kunne have været spændene at gå en tur fiskestangen og se hvilke fisk der ville følge med op fra dybet.
Med den helt stille vandoverflade, var det nærmest som at kigge ned i et akvarie.

Lige inden jeg nåede helt hjem, kunne dette flotte syn nydes.
Stationen og fjeldene omkring oplyst i dagens sidste solstråler, spejlede sig i den blanke fjord.
I løbet af ugen fik fjeldene frisket toppene op med et nyt tyndt lag sne, og det ses tydeligt hvor solen ikke kan få bugt med kulden.
Men man siger jo også, der er koldt på toppen, ikke? ;)
Fotos : HER

Efter et par grå dage er vi tilbage med det dejlige klare solrige vejr :)
Apropos sol, blev de første "spadestik" taget med gummigeden, til de to nye solvarmeanlæg der skal stilles op. Det største kommer til at ligge ved kommunebyggeriet og skal supplere varmeanlæget der, mens der også kommer et oppe ved kommunehusene langs Ivittuut vejen.
Det er firmaet Arcon Solvarme der står for anlæggene, der kom med Irena Arctica i tirsdags. Deres medarbejder ankom med ruteheloen i går, og skal sammen med kommunens folk have anlæggene stillet op og tilsluttet indefor de næste par uger.
Jeg arbejder heldigvis lige omkring og følger naturligvis udviklingen gennem dagene:)

Toppene omkring os har fået friske forsyninger sne.
Dagens billeder er hentet ved den lille træbro der går over Bryggerens Elv inde i begyndelsen af Grønnedalen.
Dagen har ikke budt på de store indtryk.
Da min datter har bestilt et par sælskinshjemmesko, var jeg en tur i Dalshoppen, men blot for at konstatere at de var udsolgt i de mest almindelige størrelser, og derfor også i hendes.
I øvrigt så det ikke ud til at der var kommet nye varer til butikken i forbindelse med Irena Arctica´s anløb forleden dag.
Vi ellers begyndt at blive sliktrængende, for hylderne med søde sager har været stort set tomme i et stykke tid.

Efter mange dage med solrigt og frostklart vejr, slog det i nat helt om og hele dagen har det været en blanding af regn og slud med kuling fra sydøst med plusgrader.
Denne vejrtype kaldes "Sydost" og vindhastigheden kan svinge fra kuling til orkanstyrke.
Selv midt på vinteren kan sydosten, med sine varmegrader og regn, komme med så voldsom kraft, at den i løbet af få timer kan skylle fjeldet næsten helt rent for sne. Det medfører at alle vandløb svulmer kraftigt op og grusveje bliver skyllet istykker, på grund af de store vandmængder, der på vej ned af fjeldene, høres som en dyb truende buldren.
Afhængig af snemængderne giver det også risiko for sneskred, og os der bor tæt ved fjeldet, bliver i disse tilfælde flyttet til andre boliger indtil faren er drevet over.
Et par gange har jeg oplevet en sydost gå op i orkanstyrke, og set vindens enorme kraft få hele fjorden til at ligne en gigantisk gryde vand i kog!
Men helt så dramatisk blev det altså ikke i dag ;)

Containerskibet Irena Arctica for indadgående. Se : HER
I det daglige kaldes det for atlantskibet (I hvertfald hos os fra Danstruct), da det kommer fra Grønlandshavnen i Ålborg og dermed har krydset Atlanterhavet.
Der medbringes selvfølgelig mange nødvendigheder, men der er altid en forventning om at der også er nye spændene varer med til Dalshoppen, vores lille lokale nonfood butik.
I løbet af de næste par dage vil antallet af små røde containere foran butikkens vareindlevering, give et lille fingerpeg om, hvor meget nyt der er på vej.
De som har svært ved at styre shoppinggenet, vil besøge Dalshoppen dagligt så længe der bliver pakket ud, for man skulle jo nødig opleve at en ny og spændene ting er udsolgt, fordi man ikke var fremme i tide ;)

En ny arbejdsuge er begyndt med sol og næsten vindstille.
I det nye hus er vinduer og døre leveret umalet. Møgbesværligt at male på grund af beslag, håbløse profiler og diverse gummibånd og resultatet bliver da ofte også derefter (Eller også er jeg bare ikke dygtig nok ;)
Det kan ikke siges tit nok : Få det leveret færdigmalet fra fabrikken. I den sidste ende er det både nemmere, billigere og bedre.
Da vejret midt på dagen nærmest var sommerligt, var det oplagt at rykke udendørs og få malet alle false og kanter igennem, så det ikke skal gøres på en råkold og blæsende dag.
På den måde fik jeg glæde af en rigtig flot dag, og arbejdet blev til en ren fornøjelse :)

Nordvestenvinden havde godt fat i flagende på Flagbastionen.
Solen strålede fra en skyfri himmel, men lige lidt hjalp det, når vinden var bidenende kold.
Temperaturene ligger tæt omkring frysepunktet i øjeblikket. Men i de foregående hverdage har der været helt vindstille og midt på dagen har det været rigtig dejligt at være ude.

Det kolde og blæsende vejr ændrede dagens program for mit vedkommende.
Jeg havde egentlig regnet med en rigtig solid tur op på fjeldet bag Dagmar og over fjeldryggene til Taylorfjeld, men i højden er det jo som regel både koldere og mere blæsende, så den tur må vente til en anden gang.
I stedet blev det til en hyggetur over Laksepynten og rundt i laksebunden. Her så man også tegn på den kommende vinter, for det inderste af den lille bugt var isbelagt.

Det er selvfølgelig ikke meget man ser til dyrelivet under vandet, men mågerne søger for at bringe lidt op til overfladen.
Overalt langs kysten findes der tomme skaller fra søpindsvin. Denne har ligget oppe i længere tid, men de nyfangne findes ofte med pigge, men helt tomme inden i. Mågerne vender dem om på ryggen og tømmer dyret nedefra, så den ligger uden "bund", men er ellers intakt.

Blændene vejr.
En kold vind fra nordvest, men masser af sol.
Da sneen er tyndet kraftigt ud, også i højden, var det ikke noget problem at komme omkring. En tur på fjeldryggene i Grønnedalen til en top i 530 meters højde, hvorfra der er en flot udsigt mod Laksefjeld og Langesø, blev valget. Herefter rundt på fjeldet i højden. Fotos : HER
Også to geocaches blev lagt ud, dels i varden på fjeldtoppen, men også på et fremspring med en fin udsigt over Laksebunden.
Undervejs mødte jeg en del ryper. En meget smuk fugl der er meget populær blandt jægerne.

Bestanden af moskusokser fylder efterhånden godt ude i fjeldet.
Og ser man ikke lige okserne selv, er der mange tegn på de er der. I pilekrat er der nedtrådte grene og særligt ved de snævre passager i fjeldet har de lavet veksler.
På vej ned fra fjeldet kom jeg forbi denne tykke uldtot, men det er i foråret, hvor de smider vinterpelsen, der hænger rigtig meget uld rundt omkring.

Hele arbejdsdagen blev brugt inde i et rum uden vinduer. De flotte udsigter måtte gemmes til aftenturen.
En lille ny tilbygning (Mælkerummet) på en allerede eksisterende tilbygning til kostudsalget, var kommet så langt at det blev min tur til at bidrage til færdiggørelsen.
Selv på en lille aftentur af en times varighed er der ting at se.
I løbet af dagen dukkede der masse små isskosser op ude i fjorden, som til aften var blevet presset ind på den lille strand ved havnen. Dem kunne jeg underholde mig med og bruge som modeller til lidt fotosjov. En af de lidt større skosser havde mågerne valgt at bruge som rasteplads i passende afstand fra os inde på land:)

På et af dagens jobs kom jeg forbi stationens lille køkkenhave. Den ligger i et lunt og solrigt hjørne bag Kabyssen og Kostudsalget.
En af vores folk har været ankermand på haven sammen med forskellige deltagere gennem tiden. Det er jo mest for hyggens skyld, derfor skal den også være nem at holde.
Mistbænkene så ikke ud til at have været brugt i lang tid, men jordstykket har været opdyrket med kartofler, og de seneste blev gravet op i starten af september.
Nu er der samlet en lille beholdning, som vi har glæde af et stykke tid fremover, for de smager nemlig rigtig godt.
Havesæsonen skal til tider hjælpes i gang. Dette forår skulle der graves store mængder sne væk med maskine, så solen kunne få varmet jorden op!

Sol ind ad vinduerne, god musik på radioen, kaffemaskinen brygger og arbejde der er til at gå til :)
Så er det slet ikke så værst at gå på arbejde! I det hele taget gælder det om at skabe sig nogle gode rammer for sin arbejdsdag.
Det skaber arbejdsglæde og dermed resultater, så enkelt er dét :)
I det nye hus, er jeg ved at sætte glasvæv op. Går det efter planen, er det sidste sat op i morgen og vil få en gang vævfylder, mens lofterne vil få første gang maling. Hertil kommer der et par ekstra småting der skal følges op, rundt om i "byen".

Igen må jeg lige klemme et Kugnait-billede ind på bloggen.
Mest som en lille hilsen til de "eks-grønnedalere" som sidder i Danmark og andre steder i verden og kigger med, men også fordi det stod og gjorde sig ekstra meget til i dagens skarpe morgenlys :)
Det er jo den udsigt man savner af og til, ikke sandt ;)

På aftenturen passerede jeg dette skilt. Det står i udkanten af "byen" på vej mod Ivittuut og et tilsvarende står på vej ud mod Laksebunden kort efter havneområdet.
Det betyder jo at man skal være lidt opmærksom på moskusokserne, der af og til også benytter vejene. De er nemlig bekvemme ligesom os mennesker, og har heller ikke noget imod at vælge den nemme løsning, og benytte fast vej for at komme frem.
Efterhånden burde der også skiltes på området, for i takt med bestanden er taget til, er de begyndt at opholde sig mellem bygningerne i forsommeren og i efteråret. Flere har oplevet okser kigge ind af vinduerne!
I de mørke morgentimer lå der et par okser lige ud for vores materialecontainer og sov, men da morgenaktiveten på stationen begyndte ved ottetiden, fortrak de mod Heliporten og Rypefjeldet hvor de kunne få fred.

Jeg nåede ved et tilfælde lige at få et glimt af SKA 16, som var den sidste af Søopmålingens både der blev trukket op med ophalervognen.
Bådehallen, hvor de opbevares for vinteren, ligger lige bag skrænten. De står i hver deres ophalervogn, hvor de forbliver indtil næste sæson. Opstillingen i vognene inde i hallen gør det også nemt at komme til omkring bådene, for dem som skal arbejde med vedligeholdelse og reparationer i løbet af vinteren.
Desværre foregår de fleste aktiviteter på havn og heliport i vores arbejdstid, derfor er det ret begrænset, hvor meget jeg kan få lov at lege fotograf disse steder.

Men når jeg har fri, er der frit slag :)
Aftenen var flot og klar, og den nåede jeg da heldigvis at få glæde af inden det blev mørkt ved syvtiden.
Jeg prøvede at fange aftenlyset i nogle græsser der står ude ved mundingen af Løjtnantens Elv, men der skulle godtnok arbejdes hurtigt, for inden man så sig om, var sollyset væk.

I den tid jeg har været tilknyttet Grønnedal, er der hvert år skudt en ny bygning op.
Dette dobbelthus er seneste og igangværende byggeri, og ligesom alt andet her, bliver det opført i træ. Det er placeret mellem kommunebygningen og Halvtolv husene.
Den ene bolig er nu så langt fremme, at malerarbejdet skal til at begynde. Alle indvendige flader er beklædt med gipsplader, og jeg fik spartlet første gang i dag.
På loftet er opsat små loftplader med synlig not, hvor der blot skal spartles skruehuller og males to gange, mens væggene udover spartlingen også skal beklædes med glasvæv og have en gang vævfylder og to gange slutmaling.
Den kommende sommer skal der bygges terrasser og huset skal males udvendig.

Næsten som på bestilling, blev søndagsvejret flot.
Efter morgenkaffen i fælleskøkkenet, var der afgang. Hvor turen skulle gå hen, blev først bestemt da jeg var kommet ud af døren, for jeg skal lige mærke vind og vejr inden valget gøres.
Valget faldt på en tur i højden, netop fordi det var så flot vejr.
Rute : Op i Grønnedalen og videre op bag kløften ved Rypefjeldet, over Randsletten til en udsigt over Ikka Fjorden, tilbage over Femfjeldene og rundtur i højden bag Dagmar og Ivittuut, til sidst ned mod Løtnantens Elv og hjem.
Ikke så mange kilometer, men meget op og ned ;)

Med sne og frost i højderne, holder moskusokserne sig nede i dalene, og de gjorde også starten på turen i dag lidt mere besværlig.
I Grønnedalen går der rigtig mange og for ikke at tirre dem, måtte jeg zigzagge mig frem til kløften bag Rypefjeldet, hvor der kan kravles stejlt og relativt hurtigt op til Randsletten.
Heroppe i ca. 500 meters højde, åbnede sig en helt anden barsk verden af is og sne. En meget underlig og facinerende oplevelse at blive mødt med den meget bratte overgang fra det "milde" lavland, til delvis snedækket ødemark.
På turens sidste del, på nordvestsiden af Femfjeldene, var jeg igen fri af sneen. På den måde blev det en rigtig god og varieret tur :)
Jeg endte med at have vandret omkring i syv timer, og kan sidde ved computeren med god samvittighed, med snurrende velbrugte benmuskler ;)
Ser frem til en sommer heroppe, hvor der virkelig kan traves igennem :)

I ugen der er gået har inspektionsskibet "Vædderen" været med i en øvelse oppe i Disko Bugten, og kom derefter en tur til Grønnedal. Efter et par dage her blev det tid til en ny tur og de forlod os kl. ti i dag.

Gråt og trist har det været, men en lille tur ud skulle der til.
Det var meningen at jeg bare gå lidt langs grusvejen mod Ivittuut, men ude ved Løjnantens Elv trak jeg ind mod fjeldene bag Patruljehøjen, og tog en rundtur der.

Fra patruljenhøjen kan man følge et vandløb ned til fjorden, hvor også Ivittuutvejen går. Ved foden af højen findes denne kløft, hvor der også er det lille vandfald. I øjeblikket er der ikke så meget vand, så man kan stort set gå, eller rettere springe fra sten til sten, i elvlejet hele vejen ned.
En fin lille tur :)

Vaskehuset ude ved halvtolv, har besøg af den lokale udgave af en tankbil.
I "gamle dage" havde husene fælles vaskeri og tørrerum i denne bygning som ligger for sig selv i det yderste hjørne ned mod fjorden. Men i dag er alle huse forsynet med egen vaskemaskine og vaskeriet benyttes nu som et lille lager.
Nedenunder ligger det fælles anlæg der forsyner Halvtolv husene med varme, og derfor står her også en udendørs olietank, som skal fodres jævnligt med de dyre dråber.

Det har småregnet det meste af dagen og det er også ret lunt.
Det ses nu tydeligt på sneen i fjeldene omkring os, som er svundet kraftigt ind. Jeg må indrømme at selv om de hvide toppe er flotte at se på, må de gerne vente lidt endnu med at blive snedækkede. Jeg vil nemlig gerne nå nogle gode lange vandreture i højderne inden vinteren rigtig slår til. Nysne er nemlig noget halvfarligt skidt for anklerne at gå tur i !

Min kære datter går på Rantzausminde Efterskole nede ved Svendborg. Hun har lagt lidt billeder ind på sin Photoblog : HER
En artikel i Ekstra Bladet om Tina Kjær, alle raske drenges yndlingsmodel i starten af halvfemserne, fik mig sporet ind på en rundtur på You Tube, for at se på nye og gamle danske tv reklamer.
Klik HER for at deltage i det glade gensyn :)

Grå dag med finregn af og til.
På vej hjem fra arbejde, fik jeg øje på en flok spurve, der tog fællesbad i Bryggerens Elv.
De havde fundet et roligt sted mellem nogle store sten, hvor de kunne opholde sig uden at blive taget af den stærke strøm, der ellers er på dette stykke i elven.

Efteråret betyder at solhøjden er faldet betydeligt.
Det mærkes særligt i Halvtolv og kommunehusene, som nu ligger i skyggen af Rypefjeldet til langt oppe ad formiddagen.
Derimod ligger stationsområdet mere fri af de sydvendte fjelde, og får gennem året derfor en del flere solskinstimer.
I højsommeren ændres fordelingen lidt pga. Bratten bagved Stationen, der her skygger for den sene aftensol.

Et andet sikkert efterårstegn, er når Søopmålingens to SKA-både vender hjem til Grønnedal efter sommerens togt langs Grønlands kyster. Her foregår der løbende opmåling af forskellige udvalgte kystområder og fjorde, for at opdatere søkort og sikre skibstrafikken.
De ankom lige over middag, og den næste uges tid vil en del af besætningerne arbejde med klargøring til ophalingen og sørge for at bådene komme ind til sikker vinteropbevaring i den store hal nede ved vandet.