Første rejsedag, og et sidste kig ud af mit vindue..........

Efter planen skulle jeg ud herfra med helikopter sidst på eftermiddagen, og kunne dermed se frem til en lang og ret ubrugelig dag, hvor tiden blot ville gå med at vente, da alle mine ejendele er blevet pakket ned.

Men heldigvis er det altid ret nemt at bytte en plads på helikopteren med en "færgebillet" ;) De fleste vil helst flyve ud, og det gjaldt altså også en fra Grønlands Kommando, som jeg fik lavet en aftale med. Og da jeg gerne vil sejle, ja, så er alle glade :)

Mit ønske om et bytte ligger i at det er en dagssejlads. Jeg håber selvfølgelig på godt vejr og meget gerne en del is og kigge på undervejs, så skulle det gerne blive en god turisttur.

Vi skal sejle med Tulugaq, det mindste og ældste af inspektionsskibene. En rigtig gyngehest, hvis havet er uroligt....... Vi må se hvordan det går; om min byttehandel var en god idé eller ej, for mens jeg skriver dette, er der endnu et par timer til afgang, og et tæt skydække ser ud til at komme nærmere ude fra vest!

Vi sejler herfra klokken otte her til morgen og kan se frem til tolv timers sejlads, inden vi når Narsarsuaq, hvor vi overnatter på hotel.

Er nået frem til hotellet efter en fjorten timers sejltur!
Afgangen fra Grønnedal foregik i det dejligste solskin, men ikke længe efter, kom vi ud i et trist og tungt skydække, der lå over kysten, og som først gik i delvis opløsning da vi var nået et stykke ind i de store fjorde ved Narsaq. Nærmest som vanligt var der en del vind ude i Kobbermine Bugt, men den kom fra sydøst og vi undgik de store oceandønninger som ellers kan give en solid gyngetur. Der blev ikke vippet mere end alle kunne holde det ud :) Derefter gik turen indenskærs og her var der ikke noget at mærke.
Midtvejs på indenskærsruten omkring Qassimiut begyndte der at dukke en del is op, med enkelte meget store stykker, der var på størrelse med hele fem etages beboelsesejendomme. Flot!
Den kølige vind slap sit greb om os, da vi gik ind mod Narsaq, og enkelte perioder med sol gav landskabet lidt tiltrængt farve. I de sidste timer mod Narsarsuaq sejlede vi i et stemningsfuldt aftenlys og ankom da det var næsten mørkt omkring klokken 22.
Ekstra fotos : HER. Videoklip : HER.

Slutspurt.....

Med udrejse i morgen er der flere ting der skal ordnes i løbet af i dag.

Bygning 24 er blevet afsluttet til morgen og blev det sidste stykke arbejde, jeg fik lavet i denne omgang. Det var ikke hele bygningen der blev malet, men primært sydøst- og vestfacaderne, som har fået flest klø af vejrliget. Nu har jeg pakket mit grej sammen og overlader pladsen til den faste maler, der bliver et godt stykke tid endnu.

Til aften skal der pakkes, for den del af min bagage der skal med hjem, skal indleveres i containeren senest i morgen tidlig klokken seks, og det vil i praksis betyde i aften for mit vedkommende ;)

Noget skal med som håndbagage, mens cyklen bliver kørt ud i malerbunkeren og en del sager gemmes væk i et par flyttekasser til næste gang jeg kommer forbi.

Samtidig med pakkeriet skal der også udkittes her i huset :)

Igen forrygende flot vejr, og dermed en fin afslutning på grønlandsturen for denne gang, med tre solskinsdage og fjeldture i rap.

For ud over dagens praktiske gøremål, blev der også tid til en sidste lårstrammer i fjeldet, midt i det hele. En udsigtstur med kig over Ivigtut Mineby, stationen og i retning mod den åbne kyst.

Den var egentlig tænkt en del længere end det den blev, men hele fjeldet var nærmest total invaderet af de små vanvidsfremkaldende fluer, der konstant flyver ind i ansigtet og alle åbninger, og jeg havde selvfølgelig ikke myggenet med :(

På vej ud mod Søndre Løb gik det nogenlunde fint, da en svag vind holdt bæsterne bag mig, men velvidende at det ville blive ulideligt på vej hjem, valgte jeg at vende om tidligere; også med tanke på pakning, aften spisning i barakken o.s.v.

Men..... Jeg kan ikke mindes at have oplevet så massive mængder småfluer..... Under alle omstændigheder er jeg meget glad for at runde opholdet af med de sidste dages gode oplevelser. En regn- og gråvejrs periode havde været for trist en afslutning at komme hjem med.

Men det er ikke nødvendigt at stride sig ud i fjeldets fjerne afkroge for at få en god naturoplevelse. Man behøver blot at gå en tur langs Bryggerens Elv på stien langs det korte stykke mellem udløbet og broen, som deler stationsområdet og kommunehusene.

Det gjorde jeg lige før aftensmaden, og her kunne jeg se det er blevet tid for ørrederne at trække op i elvene igen, og gøre klar til den kommende gydesæson.

Det ses særlig godt her hvor elven har et stort fald med flere små vandfald, hvor fiskene kæmper mod den stærke strøm for at komme op. Både ude i selve elven, men også i de små sideløb ses nu springene fisk. En lille begivenhed jeg altid ser frem til når jeg er i Grønnedal på den tid af året :)

Jeg fangede nogle spring på video (Dog ikke prisvindene kvalitet ;)

En herlig solrig dag :)

En hel fornøjelse at vågne op til klart vejr og flot udsigt over fjorden for første gang i lang tid.

Den start på dagen blev nydt med et krus god kaffe, frisklavet på mit kaffebryggeri på arbejdet. Som en ekstra bonus kunne jeg oppe fra Officersklubben iagttage to moskusoksers morgenbadning nede i vandkanten nær udløbet ved bryggeren Elv. De havde god tid i den stille morgen og fik badet af flere omgange uden at blive forstyrret. Samtidig havde jeg fornøjelsen af selskabet med et par livlige snehareunger der løb lige omkring hvor jeg stod.

Er der noget at sige til man kommer igen og igen?..... ;)

Det gode vejr betød at jeg igen i dag tog fri til vores eftermiddagspause.

Nu skal der vandres mens tid er!

Men lige inden afgang gik jeg en tur i Dalshoppen for sidste gang inden hjemrejsen, for at se om der var noget nyt med skibet som jeg kan bruge. Og jo! Der var kommet en sending 40 liters turrygsække: Perfekt størrelse til dagture, hvor der skal være plads til kogegrej og lidt ekstra tøj. Jeg købte en Helags fra Fjällräven, som afløser min gamle, der var en anelse for lille.

Allerede inden der var gået en time, var den nye i brug og halvvejs op ad en fjeldside i Grønnedalen!

Se den vist og beskrevet : HER.

Ligesom i går gik turen op i højden.

Denne gang til den 600 meter høje top "Store Bratten" på nordsiden af Grønnedalen og herfra over fjeldet til en frodig kløft der fører ned til Laksebunden, og videre ad den gængse sti hjem mod stationen. En god varieret tur der byder på flotte udsigter, vandring på både rå klipper i højden og frodige grønne, næsten skovagtige krat langs små vandfald på vej ned mod laksebunden.

Turen blev hed. Vi havde en varm vindstille dag der var en dansk sommerdag værdig, og måske derfor var det at jeg mødte en hel moskusfamilie, der havde taget ophold i en ganske lille sø for at lade sig afkøle af vandet. Desværre opdagede jeg dem for sent, og nåede ikke at komme på rigtig side i forhold til sollyset for at få taget nogle gode billeder af badedyrene ;)

Fra den tidlige morgen var der ellers lagt op til endnu en dag i den regnvåde trædemølle.

Med tæt skydække og småregn, var jeg ikke længe om at finde regntøjet frem og var indstillet på endnu en træg og fugtig arbejdsdag. Men så skete miraklet! Allerede i løbet af formiddagen fik solen magt over skyerne og en opklaring kom ret hurtigt, og hermed blev det en ren fornøjelse at gå udendørs at arbejde :)

Men sol og skyfri himmel betød også et kald fra vildmarken. Det var næsten i en slags panik, jeg bad om fri til vores eftermiddagspause, for hvis nu det gode vejr kun blev her i dag, skulle det udnyttes til en tur i fjeldet. Jeg er jo på vej hjem til DK om tre dage!

Jeg var lynhurtigt i vandretøjet og valgte en fin og meget direkte tur til et af de bedste udsigtspunkter over Ikka Fjorden. Fra en fremskudt klipperyg har man nemlig et flot kig ud af fjorden og fjeldvæggene på begge sider, men også bagud over fjordbunden og videre op i Den Forkerte Kløft og til fjeldene overfor.

På turen viste det sig at højsommeren også er nået op i højden. Den flotte grønlandsk blåklokke (HER) blomstrer både højt og lavt, selv på de højeste toppe finder man dem mellem klipper og sten, og ses med sin blå farve på lang afstand. Utroligt at denne sart udseende blomst kan leve så udsatte steder......

Det samme kan man faktisk også tænke om arktisk perlemorfugl (HER), en sommerfugl jeg kun møder oppe i højfjeldet. Den så jeg også flagre omkring flere steder.

Moskusokser så jeg en del af. De har samlet sig i små familieflokke og opholder sig især omkring de fugtige grønne pletter rundt omkring i fjeldet, hvor der både er mad og drikke. De er kommet i sommertøjet og har smidt det uldne undertøj i pilebuskene i løbet af forsommeren, og bærer nu kun en flot mørkebrun pels ;)

Jo, det blev en dejlig dag og det var tiltrængt med en tur i fjeldet. Til aften er det stadig flot vejr; tør man håbe på en dag mere af samme slags i morgen? ;)

I løbet af natten anløb Aqqaluk Ittuk fra Royal Arctic Line og lå klar til at losse og laste i morges.

En stribe af de små røde containere blev hastigt sat i land og skibet tog videre ud på kysten. Dalshoppen har i Ugeorientering annonceret nye varer med skibet, så nu skal der bare pakkes ud og sættes på hylderne. Jeg smutter nok lige ned og kigger i morgen :)

Så kom der igen et krydstogtskib til Ivigtut Mineby.

Denne gang var jeg ikke ude og kigge nærmere på gæsterne, men nøjedes med at følge besøget på afstand, med kig mellem grenene på træerne ved Officersklubben. Den ligger lige ved siden af Bygning 24, hvor jeg arbejder udvendig nu.

Det så ud til det hele forløb, som da "Fram" var forbi for et par uger siden. Skibet, "Hanseatic", lå for anker lidt ude for kysten og gæsterne blev sejlet ind i gummibåde, til en tur på museet og med tid til at gå rundt mellem sten og bygninger. Mens "Fram" fik et helt enestående flot vejr under deres besøg, var dagens vejr i den helt anden ende af skalaen med et regnvejr, der gjorde alt gråt og trist.

Fakta om "Hanseatic" : HER og mulighed for et nærmere kig ombord : HER.

Til morgen var der frit syn over til Kugnait, og her kunne man se toppen har fået et frisk lag sne over de sidste par dage. Der gik dog ikke længe før skyerne igen samlede sig om toppen, mens det i øvrigt klarede op og gav en dag, hvor solen fik lov at skinne i længere perioder. Men det fik også en ende, for da arbejdsdagen sluttede, trak et nyt lag skyer ind over og til aften kom der småregn.

Perioden med tørvejr gjorde at jeg omsider fik afsluttet arbejdet med gavlen på Panbo huset, og hus 99 blev også færdigt.

Her står jeg ved en af stationens vigtige installationer. Det er denne parabol der modtager vores tv signal. Den sigter i retning over den bageste del af Grønnedalen og kan lige nøjagtig "se" tv-satelitten.

I de første år jeg var her, var der en del problemer med modtage forholdene; særlig i dårligt vejr med blæst. Temmelig træls med nul tv, når vejret var dårligt og netop bare indbød til tv kigning. Internet var der heller ikke, så de gamle aviser blev travet igennem igen og igen...... ;)

I dag oplever vi sjældent problemer og har et udbud på ca. 20 kanaler der burde tilfredsstille de fleste. Og netop i dag er der kommet tre nye til.......

--------------------

Jeg nåede lige en hurtig tur langs Bryggerens Elv efter arbejde inden solen forsvandt igen, og fik indsamlet en lille buket blomster på video ;)

Det fortsatte med regn og blæst det meste af dagen, og det betød at min arbejdsdag foregik indendørs i ½12 hus nr. 99. Jeg nåede så langt, at der kun mangler et par timers arbejde, som jeg vælger at få klaret i morgen tidlig.

Huset ligger nærmest midt i det lille boligområde, og med vinduer i tre retninger er der mulighed for at følge lidt med i både stort og småt.

Flere familier har medbragt hunde hertil, men mindst tre katte er også kommet til. Som det ses på billedet har de fine muligheder for at få et supplement til tørkosten, hvis de selv gider gøre en indsats ;) Denne kat har fanget en gråsisken, som på bedste kattemanér blev kastet rundt og jagtet flere gange inden den til sidst blev spist.

I det hele taget lever småfuglene farligt i ½12 området, hvor man hele tiden ser kattene snige sig rundt i det tætte pilekrat og græsset, og særlig når fugleungerne lige har forladt reden og ikke kan flyve rigtigt endnu, har kattene held med deres jagt.

Til aften luskede jeg ud i gråvejret, og gik op i Grønnedalen for at se hvordan det så ud med den døde moskusokse, som jeg første gang kom forbi d. 30/6. Meget er forsvundet, men stadig kan den døde krop levere føde til dyrelivet i dalen. Da jeg nærmede mig, lettede to ravne modvilligt med noget i næbene........

Vågnede op til endnu en regnvejrsdag.

For ikke at falde helt uvirksom sammen i en lænestol hele dagen, kom jeg hurtigt i tøjet og gik en tur til Ivigtut mineby. Derude kan man gå rundt mellem de meget forskellige gamle bygninger og prøve at forestille sig hverdagen i bruddet. Kryolitten blev udvundet i et åbent brud, der til sidst var blevet til et 100 meter dybt hul, som blev holdt fri for vand ved hjælp af store kraftige pumper. Da bruddet stoppede, blev det fyldt af en blanding af indtrængende havvand, regn- og smeltevand. Vi snakker tit om hvad der mon ligger efterladt dernede på bunden......

Besøg de forskellige links og se billeder fra bruddets aktive tid:

http://www.fam-hedegaard.dk/ivigtut.html

http://www.arktiskebilleder.dk/p01607-5-m%C3%A6nd-ombord-skib-m%C3%A6ndene-polarforsker-frederick-cook

http://www.tog-billeder.dk/dk_privatbaner_ivigtut.htm

Her kan man se historien trukket hurtigt op i årstal, samt gamle billeder:

http://www.arsukfjorden.gl/ivt_gr%C3%B8nnedal.htm

Prøv også at se denne video med billeder fra sidst i 40'erne til første del af 50'erne:

Jeg nåede hjem tids nok til at følge afslutningen på Tour de France. Oplagt tidsfordriv i dårligt vejr!

Men da det var slut, var der mere energi der skulle brændes af. Jeg valgte en hurtig tur rundt om søen oppe bag Grønnedalshytten, der ligger i ca. 450 meters højde. Gråt og vådt var det, men et par timers motion fik jeg som belønning ;)

I de tidlige morgentimer lå tågebanker og bølgede frem og tilbage over fjorden og dalen. Jeg begyndte min arbejdsdag i et ½12 hus og kunne følge tendenserne til en opklaring, og fik dermed et håb om en flot dag med turvejr. Ved middagstid var weekenden nået, men skydækket var aldrig lettet, det virkede nærmere som om det blev tættere og tættere igen.

Med lavt skydække var en tur i fjeldet udelukket, da der er jo ikke meget ved at vandre rundt i tåge..... Så er det jo godt vi har Laksebunden ;)

Den store rævehule blev besøgt, og nær ved nogle klipper længere oppe, havde et par af rævene held til at snuppe en af stenpikkernes unger. Det skete under stort postyr, hvor de voksne fugle ellers gjorde alt hvad de kunne for at aflede opmærksomheden fra de små, men lige lidt hjalp det. Lørdagskylling fik rævene ikke at spise, men noget der mindede ;)

På vej hjem var det begyndt at regne igen, Først støvregn, senere mere vedvarende, der fortsatte resten af dagen :(

Nede ved stenstranden nær sømærket, lå resterne af det stykke is jeg fiskede ved i går. Den glasklare stump lå og skvulpede i vandkanten og her kunne de fine mønstre beundres :)

Tre billeder af den glasklare is : HER.

Vores lokale "ugeavis", Grønlands Kommando Ugeorientering, udkom i dag med rejseplanen for milflighten 1 august, hvor jeg skal med.

Den byder på en lidt anderledes afvikling, end det vi ellers har set i et stykke tid. Flyet til Ålborg afgår fra Narsarsuaq mandag d. 1/8, men allerede om søndagen begynder vi at bevæge os fra Grønnedal. Om morgenen afgår kutteren Tulugaq med gods og passagerer, men lidt udenfor det normale, afgår der en ekstra helikopter om eftermiddagen, og her skal jeg med. Vi og de sejlende bliver indlogeret for natten på hotellet i Narsarsuaq; Besøg det : HER. Mandag afgår endnu en helikopter fra Grønnedal om formiddagen, og hermed skulle alle gerne blive samlet til den videre tur mod DK.

Indlægget i Ugeorientering er også en påmindelse om tiden i Grønland er ved at være slut for denne gang.

Med en uges tid tilbage kunne man godt ønske sig en bedre vejrudsigt end den som ses nedenfor, der varsler en fortsat grå og regnfuld hverdag i Grønnedal :(

Det betyder også et farvel til en dagligdag i vores "barak".

Rejsende håndværkere har altid boet lidt primitivt på Grønland, og tidligere kunne man også forstå udtrykket "barak" når boligen skulle beskrives, for her var kun det allermest nødvendige, og ofte i slidt stand.

Helt så galt er det ikke mere, men målt i forhold til stationens øvrige beboere, som enten har flere og større rum eller eget hus eller lejlighed, har vi ikke meget plads at gøre med.

Jeg har lagt en billedsamling : HER, der viser boligforholdene for os der er civilarbejdere hos Danstruct. Den enkelte medarbejder har et ganske lille værelse med skrivebord, seng og stort klædeskab. Dertil kommer eget lille toilet med bad. I den ene ende ligger indgang, vaskerum, fælles køkken i forbindelse med opholdsstue og derfra er der adgang til fordelingsgang og værelser. Alt i alt udemærkede forhold.

Glimt af lidt tidsfordriv sidst på dagen:

En vejrmæssigt grumset og blæsende dag, hvor der af og til kom lidt regn.

Jeg turde ikke gå i gang med at male gavlen på Panbo huset, det ville være ret surt at få det hele skyllet ned af en kraftig regnbyge. I stedet blev jeg ved bygning 24, og sled med skrabejernet....

Lige efter arbejde gik turen til skydebanen, hvor fiskelykken blev prøvet fra klipperne lige nedenfor. Enkelte ørreder fulgte efter blinket, men ingen fast fisk i denne omgang.

--------------

De kongelige er meget populære her i Grønland.

Dronningen og Prins Henrik har været her i lidt over en uge, og besøget har været fulgt med stor interesse i hele landet. Dagligt har jeg i landets modstykke til Danmark's DR, KNR kunne følge besøget via daglige rapportager i radioen.

KNR har på deres hjemmeside lavet et tema over besøget, som kan ses : HER.

Første del af dagen bød på regn, men efter middag begyndte solen at snige sig gennem det slørede skydække, og tørvejret gjorde at jeg kunne rykke udendørs og arbejde igen.

Endelig fik jeg afsluttet det gule dobbelthus og sydøst gavlen på Panbo Huset er renset, slebet og grundet; nu venter to gange maling. Næste og måske sidste udendørs opgave for mit vedkommende i denne omgang bliver en bygning inde på stationsområdet, hvor kræfterne vil samle sig om den udsatte sydøst side. Den begyndte jeg at kradse lidt på sidst på dagen.

Jeg brugte den fine aften på en tiltrængt fjeldtur. Den altid gode rundtur på Bratten blev taget og udsigterne ud i fjorden og ned over Laksebunden, nåede jeg lige at få i rimeligt sollys, inden et højtliggende skydække trak sammen over os. Igen......

Et par fotos : HER.

Grønnedal har lidt svært ved at vise sig fra sin flotteste side denne sommer. De sidste par uger har der været et mindretal af gode solrige dage, og selv på de gode dage har man haft en fornemmelse af at solen var noget man skulle nyde mens den var der.

I dag vågnede vi op til strid vind fra sydøst med trusler fra de grå skyer om regn. Det blev dog kun til smådryp, men lige efter min kaffepause klokken tre gik den ikke længere. De enkelte dryp blev til vedvarende regn.

Efter at have holdt arbejdsdagen kørende udendørs, måtte jeg til sidst opgive og trække indenfor på vores værksted, hvor nogle skodder til Officersmessen er blevet repareret og nu skal males.

Vi har jo en fast maler gående i længere perioder heroppe, og hans primærer opgaver ligger indendørs. Han sørger for opfriskning af "flyttelejlighederne", d.v.s. de boliger som skal gøres klar til de nye tjenestegørende ved GLK. Dertil kommer løbende vedligeholdelses- og ombygningsopgaver.

For mit vedkommende er de seks ugers arbejde baseret på udvendige opgaver, og kun hvis det er helt umuligt at finde ly for regnen, trækker jeg ind. Det blev det så i dag.

Nedenfor har jeg lagt et videoklip med aftenvejret set fra mit lukaf.......

Milflight-dag. En grå og blæsende dag, som ikke vil ligge i min hukommelse som den mest spændene............

Endnu en udskiftning er gennemført. Næsten. Mens jeg skriver dette indlæg er "Knud Rasmussen" på vej mod Grønnedal med passagerer og gods fra Danmark, og de forventer at ankomme omkring klokken 23.

Men ellers forløb alt vist efter planen, med rettidige flyvninger mellem Narsarsuaq og Ålborg. Også Helikopterflyvningerne blev klaret trods heftig vind fra sydøst.

S-61 fotos : HER.

Når man står ud af helikopteren og forlader landingspladsen, passerer man dette skilt, eller måske rettere, tre skilte.

Skiltet øverst til venstre er blevet historisk efter kommune sammenlægningen 1 januar 2009, hvor Ivittuut er kommet ind under storkommunen Kommuneqarfik Sermersooq. Sådan kommer det også til gå med det til højre, da kommandoerne på Grønland og Færøerne skal lægges sammen til Arktisk Kommando.

Det fører os til skiltet nederst, som byder velkommen til Grønnedal som i år kan fejre 60 års jubilæum. Mange års broget historie, hvor vi er en del, der hver især har efterladt et stort eller lille aftryk for eftertiden. Nogen har markeret sig ved synligt at have udrettet ting og sager på stationen, mens andre har plantet sig i vores hukommelse som de mennesker de var på godt og ondt.

Om Grønnedal også snart bliver historie ved vi måske allerede i den kommende måned. Her skulle der blive taget beslutning om Arktisk Kommando's fremtidige placering i Grønland.

Vi venter med spænding!...............

Søndag er hviledag.

Mens jeg er her i Grønnedal kan det tages meget bogstaveligt, for med fri fra arbejde og uden nogle forpligtelser ellers, er hele dagen til min egen rådighed. Netop derfor kan man bruge al den tid man lyster til de mest ubetydelige ting.

Ikke mindre end tre-fire timer fik jeg brugt på en strejfe langs et lille stykke af fjorden, hvor et par stykker is var gået på grund helt inde ved bredden. Også enkelte helt små stykker lå efterladt af det faldene tidevand på stenstranden.

Mens de helt store stykker is, som jeg viser her på bloggen, kommer ind ude fra kysten med Storisen, kommer der af og til en stime mindre stykker inde fra isbræen i bunden af fjorden. Bræen i bunden af Arsuk Fjord hører ikke til de mest aktive, når det kommer til at sende isstykker i omløb, men af og til sker der bevægelser derinde, hvor nogle klumper brækker af, og det er netop et af disse som jeg fik kigget nærmere på i dag.

Ved første øjekast virker isen meget bastant, men sidder man og kigger over et stykke tid, vil man bemærke de små stumper, der jævnligt brækker af og små smeltevandsstriber der risler ned af siderne.

En anden forandring sker, når de ellers glasklare dele blive løftet fri af vandet. I løbet af et par timer forvandles overfladen ved kontakten med luft og sol, og isen bliver helt uklar og hvid. Det ses ret tydeligt på fotoserien jeg har liggende : HER, og videoen nedenfor. Det samme skete med den lille klump jeg ses med på billedet. Da jeg kom forbi en time senere, var den blevet helt snehvid......

Mens jeg skriver dette, er vinden taget til fra sydøst, og da vandstanden er stigende, sender det nok isen ud til det frie liv på fjorden igen.......

Selv om Googlemaps ikke leverer de bedste satellitkort over vores hjørne af Grønland, er der alligevel en mulighed for at få en fornemmelse af fjordsystemet ved at lege med kortet nedenfor:

Allerede i går aftes kunne man ane et kommende regnvejr fra vest. En markant grå skykant kom langsomt snigende......

Den bragte en god gang regn ind over dalen og "Knud Rasmussen", der ankom kort før klokken ni.

Det er igen blevet tid til en milflight, denne gang med Knud som "færge". Den afgår med PAX og gods i morgen tidlig klokken 8.00, mens resten går ud med helo på mandag. Business goes as usual.....

Med kun et par uger mellem hver udskiftning i sommertiden, føles Grønnedal næsten som en banegård. Hele tiden mennesker på vej til og fra ;)

Næste omgang bliver om to uger. Her bliver jeg deltager efter seks ugers "sommerferie" ;)

Et par grå fotos : HER.

Denne lørdag skulle der afholdes loppemarked og auktion her i dalen.

Helt utrolig heldigt ophørte den silende regn og skydækket blev noget lettere ved middagstid, og boderne kunne efter planen stilles op i gården ved Nanok klokken et, mens grillen kunne tændes op. Alternativet ville være at holde arrangementet i gymnastiksalen.

Flere havde været en tur i gemmerne, de fleste ting fik nye ejere, og eftermiddagen gik godt.

Et kort stemningsklip fra vandkanten......

Vi har haft en flot solrig dag :)

Det kom krydstogtskibet "Fram" til gode på deres halvdags besøg i Ivigtut Mineby.

Omkring kl. 14 kunne man se skibet runde pynten og trække ind mod Ivigtut; ankre op og gøre klar til landgang, til et besøg ved den gamle mine og museet i et vejr som kun kunne gøre det til en succes.

En malerkollega og jeg brugte eftermiddagspausen (.....og lidt til ;) på en hurtig tur derud for at se nærmere på skib og gæster. Vi kom mens der var fuld gang i landsætningen, der foregik via en smart åbning i skibssiden helt nede ved vandlinien. Herfra kunne de lidt over 200 turister hoppe nemt og ubesværet over i en af de tre hurtige småbåde, der susede frem og tilbage mellem skib og landgang.

Se mere om skibet : HER.

"Fram" skriver blog undervejs på deres grønlandstur! Læs om dagens oplevelser : HER.

Mine ekstra billeder af "Fram" : HER.

Højsommeren er nået til Grønnedal.

Fjeldet er blevet grønnere og de få blomster som ikke er gnavet væk mellem bygningerne af moskusokserne blomstrer; bl.a. den fine grønlandsk blåklokke.

Sommer betyder også tid til at bytte plads for dyrene. Moskusokserne er vandret højere op på fjeldet, hvor der nu kan hentes friske "grøntsager" og kun enkelte ses her nede omkring.

Inden for den sidste uges tid er luften blevet invaderet af de plagsomme myg og fluer, og særlig os der arbejder ude har "glæde" af de små terrorister :(

Der er godt med myg omkring dobbelthuset hvor jeg arbejder, og nærmest konstant er der et eller andet sted som klør, efter et af de blodsugende kræ har haft held til at finde en plet, hvor myggeolien ikke har virket effektivt nok.

En anden gruppe er de små fluer, som absolut vil ind i øjne, ører og næse, hvor enkelte også vil bide. Nogle år kan de gøre alt ophold udendørs til en prøvelse, men de seneste par somre synes jeg ikke det har været helt så slemt.

Af en eller anden underlig årsag, er der mange af fluerne der føler sig tiltrukket af den våde maling. Det mest mærkelige er de næsten hver gang laver en baglæns saltomortale og sidder fast med ryg og vinger limet fast i malingen, mens benene spræller ud i luften. Her bliver hængende til de omsider dør...............

Efter et par timers arbejde på kontorhuset i Ivittuut, stod det klart at min kollega sagtens ville kunne nå at blive færdig i løbet af dagen uden min hjælp. Derfor kunne jeg fortsætte arbejdet på det gule dobbelthus i Grønnedal, som jeg forlod i forrige uge.

Med fint vejr til aften, var der lagt op til en frisk tur over Bratten, den lille 300 meter høje fjeldtop der ligger lige bag stationen. Er vi inde i en stabil vejr periode, går jeg op på Bratten mindst en gang om ugen, for det er en god aftentur der byder på motion samtidig med at man får nogle flotte udsigter over fjorden og Laksebunden. Alt efter tid og lyst kan turen gøres med mange variationer længere ind på fjeldet, når først man er oppe i højden. Men på turen til aften, gik jeg mest ved kanten mod stationen, da jeg ville tage nogle oversigtsbilleder over vores lille "landsby".

Fotos af stationen set fra Bratten : HER.

I baggrunden ses Grønnedal, ca. fem kilometer fra den gamle mineby, Ivigtut (Ny stavemåde; Ivittuut), hvor denne mystiske dims er placeret frit stående på et højt liggende sted med god afstand til husene.

Franske klimaforskere fra Laboratoire des Sciences du Climat et de l'Environnement arbejder med et forskningsprojekt, hvor man måler atmosfærens CO2 indhold. Data indsamles automatisk i en masse teknik der er opstillet i det nærmeste hus; "Hundested".

Opstillingen her er endnu et eksempel på hvordan Grønland, siden de første opdagelsesrejsende stred sig gennem landet, har virket som en magnet på alle mulige slags videnskabsfolk. Der er nærmest ingen grænser for hvad der er blevet målt og analyseret på verdens største ø gennem tiden........

En ny arbejdsuge er begyndt, og jeg fortsætter med at hjælpe min kollega med den gamle kontorbygning ude i Ivigtut.

Som det ses på billedet er der jo tydelig forskel på før og efter i vores behandling af det gamle træhus. Ca. halvdelen af bygningerne omkring Kryolitminen, har stort set stået urørt siden den lukkede endeligt for snart 30 år siden. Flere står med skader både ude og inde, og træbeklædningerne står med afskallet maling og grå vindtørre brædder.

Ved første øjekast er det nærliggende at anse det for håbløst at genskabe nogle af husene, men alligevel har man formået at bringe nyt liv i et gammelt beboelseshus, der nu huser det flotte sten og mineral museum. Nu er turen kommet til kontorhuset, der ligger lige ved siden af. Her tager kommunens egne folk og vort firma fat både ude og inde i forsøget på at genskabe noget af det oprindelige lønkontor og samtidig udvide de eksisterende udstillinger ovre fra museet.

At bygningerne overlever de mange år, overladt til vind og vejr, skyldes for en stor del den lave luftfugtighed, der kun udtørrer træet og ikke skaber råd, som vi ellers kender som et stort problem i DK.

En stille og grå aften indbød til en tur ud på Laksepynten's yderste spids for at kigge på is....

Billeder af isen og Kugnait : HER.

Efter mange grå og triste dage, fik vi en flot søndag med meget sol.

Den blev for en stor del omsat til en dag på fjeldet; med selskab for en sjælden gangs skyld!

En kollega og jeg tog turen op gennem Grønnedalen og videre ud til de stejle klippesider med udsigt over Ikka fjorden og et kig ned på de delvist synlige toppe af Ikka Søjlerne. Vi fulgte ryggen længere ind mod Ikka Bunden, hvor vi fik en flot udsigt ind i "Den Forkerte Kløft" og over sletterne bag fjorden. Efter en spisepause gik vi tilbage mod Grønnedalshytten, hvor vi skiltes, da han ville ned i nærheden af stationen og samle sten, mens jeg forlængede vandreturen videre mod Turistkløften, ned mod Langesø og hjem langs Bryggerens Elv.

Fotos fra dagen : HER.

Tre moskusokser med "Brudesløret" i baggrunden. Vandfaldet som kan høres langt omkring på stille dage, sørger for en stor del af det vand som løber i Lakseelven, hvor jeg var inde og gå på opdagelse i dag.

Målet var at få lavet nogle videooptagelser af okserne i de fine omgivelser omkring elven, men de mange dyr der plejer at opholde sig inde i dalen var ikke "hjemme". Man kan ellers være heldig at se større familieflokke gå omkring derinde, men flere end de tre dyr samlet og nogle enkelte singler, så jeg ikke....

Omsider fik jeg set noget til rævefamilien ude i den store hule.

Ved tidligere besøg har jeg kun hørt lyde nede fra gangene, men ingen var at se udenfor. Denne gang var jeg heldig at se to unger tumle rundt ude på klipperne; så optaget af deres leg, at jeg kunne komme ganske nær og kigge på :)

Som altid sad en af forældrene og holdt øje med mig! Først da jeg blev for urolig på grund af myggenes plagsomme stik, tog den ingen chancer og fik ungerne sendt ned i sikkerhed med høje bjæf, mens den selv blev oppe for at holde øje med mig.

Den gode stemning var brudt, og jeg kunne ligeså godt gå videre igen.

Videoklip med den omsorgsfulde forælder : HER.

Vejen hjem gik via det yderste af Laksepynten, hvor jeg brugte lidt tid på at fiske. Enkelte små-ørreder fulgte med blinket, men ingen ville med en tur ovenvande ;)

Herude kunne man også se over på det store stykke is, som lå ved stationen forrige weekend. Det forsvandt jo natten til mandag, med god hjælp fra den kraftige sydøsten vind, og gik rundt om Laksepynten og ind i den yderste del af Laksebunden. Her blev det kilet fast mellem nogle klippeskær der stikker op lidt fra land, og først nu hvor vinden er faldet til ro, kan det fortsætte sejlturen mod sin undergang her i fjorden, eller måske endda udenskærs, hvor det oprindelig kom fra........

Dagens rute :

Lidt blandede foto's : HER.

Grønlandssælerne trækker stadig frem og tilbage i fjorden, men dog ikke i så stort antal, som det ses i foråret.

Mens jeg har gået og passet mit arbejde inde på stationen, har jeg kun set dem på afstand ude på fjorden, og de gange jeg har været i Laksebunden eller ude på Laksepynten har jeg ikke set nogen. I dag var vi heldige at se en flok helt nær ved de stejle skrænter langs vejen til Ivigtut.

Vejret ligger fortsat til den triste side, med perioder med regn. Efter et længere ophold i løbet af dagen, vendte det våde vejr tilbage, netop som vi fik fri fra arbejde. Ærgerligt, for jeg havde ellers sat næsen op efter en fototur mellem de gamle bygninger og bruddet. Mens min kollega kørte hjem, blev jeg tilbage og gik rundt i en times tid og håbede på en opklaring, som aldrig kom. Regn og fotogrej passer ikke samen ;)

Måske der bliver bedre muligheder i næste uge........

----------------------

Det dårlige vejr har dog sine fordele. Der bliver tid til at eksperimentere lidt med bloggens udseende. Detaljer i højremargen er blevet ændret og jeg øger både billed- og tekst størrelsen; samtidig er jeg begyndt at indlejre videoklippene direkte i indlæggene. Desuden suser jeg rundt på nettet for at finde andre spændene elementer og værktøjer, der måske vil kunne bruges nu eller senere......

Efter middagspausen blev jeg omdirigeret til andet arbejde.

Malearbejdet på huset i Grønnedal er sat på stand by, og nu skal jeg hjælpe en kollega færdig med at male den gamle kontor bygning udvendig i den forladte kryolit mineby, Ivigtut.

Han skal hjem med næste milflight, og med det ustabile vejr vi har for tiden, skal der hjælp til hvis det skal nås til tiden.

Minebyen har en lang spændene historie bag sig, hvis tilstedeværelse er direkte årsag til Grønnedals opståen under 2. verdens krig. Kryolitten var nemlig dengang et uundværligt mineral til fremstillingen af aluminium, som blev benyttet til fremstillingen af fly. USA frygtede for tyskerne ville trænge ind i fjorden og besætte minen, og valgte derfor at oprette Naval Station Bluie West Seven for at beskytte brudet. Vist nok i 1951, blev stationen overtaget af Danmark og blev til Flådestation Grønnedal.

Kryolitbruddet lukkede endeligt i 1987 og stedet henfaldt som spøgelsesby, og er siden blevet udflugtsmål for udstationerede i Grønnedal.

I 2006 blev et sten og mineralmuseum åbnet i en af de gamle bygninger, med en fin udstilling af effekter fra tiden med det aktive brud, og det er i forbindelse med det, at vi er ved at male kontor bygningen som ligger lige ved siden af.

Minebyen set fra de højere luftlag :

Vis stort kort

Dette dobbelthus er min næste opgave, som jeg allerede er godt i gang med at friske op med en ny omgang maling. Det ligger i umiddelbar forlængelse af det forrige hus jeg netop er blevet færdig med, og var under opbygning den første sæson jeg var i Grønnedal, tilbage i '04.

Den hårde skarpe sol har sat sine krasse spor på træfacaderne, og især på den østvendte side, hvor også de mange storme med stenslag, tæsker løs om vinteren.

Jeg begyndte på det i mandags, men det genstridige vejr har gjort sit til at bryde en fornuftig arbejdsgang. Det er regnen og blæsten der har dikteret mine dage, og hvor jeg normalt vil rense for løs maling og grunde hele huset som det første, er der nu steder, hvor jeg slet ikke er begyndt, mens noget andet er malet færdigt..............

Til aften benyttede jeg mig af et ophold i regn- og blæsevejret, til at smutte ud på en kvik moskustur. Et par dyr luskede rundt nær skiliften, og lod sig ikke forstyrre synderligt af min tilstedeværelse

Det er som om vejret i Grønnedal enten er godt eller dårligt. Sol eller regn, ikke noget midt imellem. Enten kommer vinden fra vest og bringer godt vejr, eller også fra sydøst, og har blæst og regn med.

Det er den sidste vejrsituation vi vågnede op til i morges, og noget tyder på det fortsætter sådan nogle dage frem. Arbejdsdagen blev trods alt klaret ude, og det kan nok gå i morgen med, men ellers er det nok tid at komme i tørvejr ;)

Ude på fjorden så man "Hvidbjørnen" og "Knud Rasmussen" passere hinanden, hvor de næsten gik i et med regn og de mørke fjelde.......

Et videoklip : HER.

Det er efterhånden blevet sådan i Grønnedal, at der står en atv foran næsten hver bolig.

Da jeg kom hertil for første gang i '04 var der kun tre-fire stykker. Nu har jeg ikke tal på dem mere, og samtidig er de også taget til i størrelse.

De er vældig populære og sælges som regel videre uden problemer, når man afslutter sin tjeneste hos GLK.

De mange maskiner har også betydet en del færdsel i fjeldet, da de med deres kraftige motorer og fikse konstruktion kan komme frem på selv meget vanskelige steder. Det har efterladt en del kørespor og skader rundt omkring, men de er heldigvis ikke så alvorlige endnu. Fjeldet er sårbart over for slid, for skader på planterne er nærmest uoprettelige og spor efter hjulspind, når maskinerne skal kravle op gennem løst materiale som grus og små klippestykker, er også anledning ødelæggelser.

Kommuneqarfik Sermersooq har for ca. et år siden heldigvis oprettet et stort fredningsområde, der omslutter hele Grønnedal og et stort område omkring der forbyder færdsel med atv'er i terrænet. Kun på det eksisterende hjulspor op gennem Grønnedalen til hytten må der køres.

En fornuftig beslutning der sikrer den enestående natur der omgiver os :)

Bestemmelserne, der rummer mange andre begrænsninger af hensyn til natur og dyreliv, kan ses : HER.

Apropos natur og dyreliv, har jeg spisende gæster lige udenfor mit vindue mens jeg skriver dette indlæg.

En af stationens sneharer har snuset sig frem til et æbleskrog, som jeg har kastet ud, netop til dem. Den var så lækkersulten, at efter først at have løbet forskrækket væk, kom den alligevel hurtigt tilbage til godbidden !

Bemærk den hvide plet på ryggen, som er den sidste rest af vinterpelsen. De har en mere grå sommerpels.....

De kan nu ses foreviget på klippet nedenfor :)