mandag, juni 20, 2011

Jeg har taget turen til Grønland så mange gange, at jeg åbenbart er begyndt at sjuske med forberedelserne! Pakning i sidste øjeblik, med risiko for at glemme både det ene og det andet, kan måske gå, men sit pas; det SKAL man selvfølgelig altid have med. I denne her situation fordi det kan give en masse bøvl, hvis vi pludselig er tvunget til mellemlanding/overnatning på f.eks. Island, hvilket jo sker af og til!
Det har altid undret mig at folk kan glemme noget så banalt, men i dag blev det altså min tur til at stå i lufthavnen uden. Klovn siger jeg bare!!!
Vel videne at det nok skal gå, føler man alligevel lidt dum, når man står og skal til at veje sin bagage ind og må prøve at se tilpas beklagelig ud. Lufthavnen skal selvfølgelig have sin sikkerhed i orden, men denne gang blev jeg bl.a. reddet af at flyvningen var charteret til forsvaret og der var flere der kunne stå inde for min identitet. Jeg blev lukket ind af en noget muggen dame i skranken og kunne fortsætte rejsen.........

Men hvordan gik oprejsen så?
Som det var planlagt gik turen med forbindelserne som nævnt i tidligere indlæg, og hverken teknik eller vejret lagde hindringer i vejen.
Næsten præcis fire timer tog flyveturen fra Ålborg til Narsarsuaq. En fredelig og uinteressant tur over et skydækket Atlanterhav, hvor der først kom opklaring da vi nærmede os den østgrønlandske kyst. Det var utrolig tydeligt at se hvordan faldvinde fra Indlandsisen holdt skydækket væk fra den vilde og uvejsomme kyst.
Billedet ovenfor viser den flotte udsigt over østkystens isbælte og hvordan havstrømmen har trukket isen rundt i et hvirvelformet mønster. Set oppe fra ti kilometers højde, er der ikke noget at sige til at grønlandssejlerne i gamle dage havde svært ved at finde ind til kysten gennem ismasserne, der set fra skibsiden har virket uendelige!

Selvom jeg gerne havde foretrukket turen videre fra Narsarsuaq til Grønnedal med skib, blev helikopterturen dog alligevel et smukt plaster på såret. I fint flyvevejr havde piloterne valgt en flot turistvenlig rute, nærmest lige over kanten af Indlandsisen, hvilket gav os et fantastisk syn over det barske landskab der går fra grovskurede nøgne klipper, hvor den tilbagetrukne iskappe har efterladt grus og sten i alle størrelser, til forrevne gletchere med store og små sprækker i mange former og mønstre.
Der blev endda taget et par ekstra rundture omkring en stor flok rener der kølede af inde på isen, og senere omkring nogle af de mange moskusokser inde i Grønnedalen, inden vi blev sat af.
Tak for turen helo-piloter :)
Ekstra billeder . HER.