Det har altid undret mig at folk kan glemme noget så banalt, men i dag blev det altså min tur til at stå i lufthavnen uden. Klovn siger jeg bare!!!
Vel videne at det nok skal gå, føler man alligevel lidt dum, når man står og skal til at veje sin bagage ind og må prøve at se tilpas beklagelig ud. Lufthavnen skal selvfølgelig have sin sikkerhed i orden, men denne gang blev jeg bl.a. reddet af at flyvningen var charteret til forsvaret og der var flere der kunne stå inde for min identitet. Jeg blev lukket ind af en noget muggen dame i skranken og kunne fortsætte rejsen.........
Som det var planlagt gik turen med forbindelserne som nævnt i tidligere indlæg, og hverken teknik eller vejret lagde hindringer i vejen.
Næsten præcis fire timer tog flyveturen fra Ålborg til Narsarsuaq. En fredelig og uinteressant tur over et skydækket Atlanterhav, hvor der først kom opklaring da vi nærmede os den østgrønlandske kyst. Det var utrolig tydeligt at se hvordan faldvinde fra Indlandsisen holdt skydækket væk fra den vilde og uvejsomme kyst.
Billedet ovenfor viser den flotte udsigt over østkystens isbælte og hvordan havstrømmen har trukket isen rundt i et hvirvelformet mønster. Set oppe fra ti kilometers højde, er der ikke noget at sige til at grønlandssejlerne i gamle dage havde svært ved at finde ind til kysten gennem ismasserne, der set fra skibsiden har virket uendelige!
Der blev endda taget et par ekstra rundture omkring en stor flok rener der kølede af inde på isen, og senere omkring nogle af de mange moskusokser inde i Grønnedalen, inden vi blev sat af.
Tak for turen helo-piloter :)
Ekstra billeder . HER.