Vintervejret raser i Grønnedal, mens jeg går rundt i vintergrå DK og gør klar til flytning mod Århus.
Billederne har jeg modtaget i dag via mail. For oven aner man lige et par ½12 huse i snefoget, og nedenfor ses et af Royal Arctic Line's små fragtskibe ligge til kaj..........
Jeg har haft en længere grønlandspause, og havde egentlig forestillet mig den skulle vare mindst året ud, da der er så meget andet at se til for tiden. Men nu er jeg altså blevet tilbudt en kort arbejdstur i højsommeren, og min svage person har givet efter for fristelsen til et gensyn med dyr og natur, der er sat til perioden 20/6 - 1/8.
En arbejdsperiode på seks uger er trods alt ikke så lang tid, og da jeg afgiver fire af mine ferieuger hos min danske arbejdsgiver til turen, kan mit fravær jo også nogenlunde forsvares herhjemme i en ellers travl periode.
Jeg håber på en forrygende sommeroplevelse i både arbejde og fritid, og glæder mig til at dele oplevelserne ud via bloggen her :)