Dagen blev meget lun og til tider lummer, og det fik godt gang i myg og småfluerne omkring den bygning hvor jeg arbejdede. Den ligger et sted hvor mange passerer i løbet af dagen, men hvor de plejer og stoppe op for en kort sludder, blev de nu drevet videre af de små luftbårne terrorrister, og jeg fik lov at passe mig selv ;)
Et par timers aftentur ude på Laksepynten blev også klaret.
Der også her at billedet nedenunder af alpe-tjærenellike er hentet. Den blomstrer i juni og juli, hvor den ses på lang afstand takket være den klare rødlige farve. Samtidig har blomsten en tendens til at ville "stikke hovedet op" over de omkring værende planter.
Fiskestangen var naturligvis også med, og hurtigt kom der torsk på krogen. Ørreder var der også mange af; de trak forbi lige for fødderne af mig, inde langs klipperne, men netop derfor bed de ikke på........ ;) Jeg prøvede at fange dem med kameraet i stedet, men det kunne ikke fokusere rigtigt i den skinnende vandoverflade.
På vej hjem kom jeg forbi rævefamilien ned ved havnen og denne gang kunne jeg se ungerne, der er vokset en del, tumle kåde og legesyge rundt. Kig med : HER :)