Ude i fjorden er sælaktiviteten faldene, og de ses slet ikke i samme grad som for bare en uge siden. Det betyder også at det bliver tid at fiske med stang fra kysten, for snart er der både ørred og torsk nær land.
Blågrå pil og de andre buske står tæt i de lave og lune dele af dalene, og er sprunget helt ud og giver gode gemmesteder for fuglene og snart også deres unger. Selv moskusokserne bliver til tider også helt væk i det grønne :)
Men den negative side af sommeren og også lige begyndt at kunne mærkes; nemlig myggene og næsten endnu være; de berygtede og meget talrige små fluer, der visse år gør det næsten ulideligt at færdes ude, når der ikke er vind til at holde dem nede. De bider sjældent og stikker ikke, men søger konstant ind i øjne og øre og får alle der går ude til at gå med konstant roterende arme for at holde dem væk. Andre vælger at overgive sig, og går konsekvent med myggenet når de færdes ude i de par måneder deres hærgen står på.
Dem kommer jeg ikke til at mærke meget til i år, da jeg jo vender hjem til Danmark om lidt over en uge...................
Jeg lod mig lokke ud, og gik en runde på stationsområdet med kameraet, for at se om der var noget der kunne friste min linse :)
I første omgang var det de farverige lupiner der havde min opmærksomhed, men det fungerede ikke rigtigt med lyset i dag.
I stedet får mågerne nede fra udløbet af Bryggerens Elv billedplads i dag.
En lille flok hvidvinget måge holder til på de yderste sten, når de ellers ikke svæver rundt over de hårdt prøvede angmassat stimer ude i fjorden.
Fotos fra dagen : HER