En af stationens folk havde fået til opgave at køre en tur med fejemaskinen, for at fjerne småsten og grus fra vejene. Det udviklede visse steder så gigantiske støvskyer, at intet kunne ses.
Jeg skyndte mig hjem for at lukke mit vindue, der ellers altid står åbent, for jeg behøver ikke hjælp udefra for at udvikle støv inde i det lille lukaf ;)
Til fyraften lå det et stykke ude i fjorden, på vej til at passere Laksepynten, og det meste af dagen har der været en god fjordvind til at skubbe på i vores retning.
Som det ses på billedet, ligner den bagerste del et kranie, men ellers synes jeg ikke det var specielt spændene at se på. Alligevel smuttede jeg ud på pynten og lavede et par videoklip; mest i håbet om det ville kæntre mens jeg så på.
Det skete ikke, og godt hjulpet af vind og stigende vandstand, sejlede det i pæn fart i direkte retning mod Laksebunden, da jeg forlod det.
Men en lille video blev der alligevel ud af turen : HER