En udvikling der har taget fart siden 2004, hvor jeg kom hertil for første gang. Dengang var der kun tre maskiner; nu skal der nok være omkring tyve, og flere kommer til, og motorstørrelserne bliver større og større, som siden da gået fra 300 ccm til 800 ccm.
Jeg skal ærligt indrømme, jeg havde frygtet at samtlige fjeldsider i Grønnedals nærmeste omegn i løbet af kort tid ville blive pløjet op, og der er da også spor at se, men heldigvis ikke så mange som frygtet. Det har en adgangsbegrænsning i fjeldene nok medvirket til.
ATV´er jo rigtig drengelegetøj og de kan komme frem, hvor alt andet må opgive. Heller ikke sne er noget problem, hvilket kan ses på videoen : HER.
I denne uges "Ugeorientering", er der blevet meddelt nye (Og indskærpet gamle!) regler for ATV´erne. Der stilles krav om betalt forsikring, registreringsafgift og indførselsafgift, og nok værst for de fleste; så skal maskinerne have fortaget et indgreb, der sikrer at højest kan køre 30 km/t.
I starten af juni bliver alle ATV´ere indkaldt til check for at se om tingene er bragt i orden.