onsdag, maj 26, 2010

Dagen har været lummer og varm med op til 20 grader i skyggen (!) og ingen vind. Ikke lige det vejr, man forbinder med Grønland ;)
Måske hænger det sammen med den varme og tørre føhnvind, der har hærget nede i det sydligere område gennem de sidste par dage. Det er også blæsten dernede, der har skabt uro i afviklingen af helikopter flyvningerne hertil, og givet forsinkelse på to døgn.
Men i løbet af dagen tog vinden lidt af og man fik gennemført to flyvninger.

Variationen af småfugle i Grønnedal og omegn er meget overskuelig.
Umiddelbart har jeg kun set fire forskellige arter. Den mest eksotiske er nok snespurven (Billedet ovenfor), der med sin sort/hvide farvetegning er meget nem og se i sommerlandskabet. Lidt bedre camoufleret er den oppe i fjeldet mellem de nøgne klipper, hvor den også ses mest.
Laplandsværling er en anden markant fugl, som trives hernede i de grønne og "frodige" dale. Det er også den som dominerer mellem ½12 husene og dens dejlige stemme er særlig fremtrædende i denne her tid :)
Stenpikker møder jeg også på min vej rundt i fjeldet, både i dale og længere oppe. Til sidst er der gråsisken, hvis rede er vist nedenfor. Den fandt jeg ved et tilfælde på vej hjem fra turen i går, men tog lige et ekstra kig i dag, i forbindelse med en aftenrundtur inde i Grønnedalen, hvor alle fire arter i øvrigt ses.
Det kan de også på billederne : HER