Denne gang gik hele dagen på vores lille malerværksted; først med en meget tiltrængt oprydning, efter en sommersæson, hvor også mange andre end malerne, har haft gang i malergrejet.

Grønlands Kommando´s fremtid er oppe og vende på ministerplan.
Da støvskyerne havde lagt sig, begyndte jeg på et skilt til den ny hytte i Paradiset, som skulle have været indviet forrige weekend, men det blev som bekendt aflyst på grund af vejret.
Hytten skal have det meget naturlige navn "Paratiisime Illuaraq - Paradis Hytten". Vi har ikke noget grej til god gammeldags skiltemaling, derfor måtte jeg ty til den noget kedelige og primitive løsning; malertape :(
I morgen bliver de sidste detaljer på skiltet færdige, og så er det klar til opsætning, når tid er.
Lidt blandede fotos fra dagen : HER
Der har været en del liv i havnen i dag.
Dels har inspektionskutteren "Tulugaq" ligget herinde siden i går, og i nat ankom tankskibet "Orasila", for at bunke olie. Det gik der nogle timer med, og de forlod os kort efter middag.
Imens lå det lille krydstogtskib "Ocean Nova" udenfor det gamle kryolitbrud, og gentog et besøg i stil med det som blev gennemført i juni, hvor de sidst var forbi.
Gæsterne blev sat af ved den gamle mine, til museumsbesøg med rundtur i det fri, og kunne vælge at gå de 5-6 kilometer indtil Grønnedal, hvor skibet havde lagt til i mellemtiden, eller blive sejlet tilbage med gummibåde, efter besøget.
Ærgerligt for gæsterne, at vejret blev så dårligt.
Både "Tulugaq" og "Ocean Nova" forlod Grønnedal ved syvtiden.
"Ocean Nova" hører til i den beskedne ende, når det kommer til krydstogtsskibe, men i Nuuk har der i dag været besøg af et de af de helt store; "Crown Princess". Sermitsiaq har en artikel om besøget : HER
I går havde landsstyreformand Kuupik Kleist og forsvarsminister Søren Gade et kort møde om kommandoens fremtidige beliggenhed.
Den umiddelbare udmelding lyder, at man skal forblive i Grønland, men at en flytning til Nuuk er sandsynlig.
Vi venter spændt på nærmere detaljer om sagen!
Sermitsiaq har et kort indlæg : HER