mandag, august 03, 2009

Nettet har været nede i snart en uge.
Man har ventet på en ny printplade, der ankom med milflight helikopteren i dag. Nu venter vi så bare på at der bliver arbejdet på sagen her på stationen. Jeg har efterhånden en del blogindlæg at opdatere; også til photobloggen.
Det har også været min første arbejdsdag efter de to ugers ferie. Efter en dårlig nats søvn og op klokken 5.00 var det svært at komme i omdrejninger, men nu går jeg tidligt til køjs til aften og håber at få justeret søvnrytmerne ordentligt ;)

Isbjerget, der har ligget nede foran havnen i snart to uger, har helt klart været sæsonens flotteste hidtil. Men som dagene går, falder der jævnligt større og mindre stykker is af, og den store isklump vender og drejer sig i forhold til den skiftende balance og ændrer konstant udseende. De små “nyfødte” skosser er meget populære opholdspladser for mågerne, der kan stå ugenert et passende stykke fra kysten.