Inden da havde "Ejnar Mikkelsen" været inde i løbet af natten og afsætte passagerer og gods i forbindelse med milflighten, hvorefter de hurtigt stak til søs igen.
Særlig i sommerperioden har man nærmest haft det indtryk, at skibene ikke har kunne nå andet end at fungere som færger for passagerer mellem Narsarsuaq og Grønnedal. Nogle ture til Nuuk og retur har der også været i forbindelse med forskellige officielle opgaver.
Men at der også foregår mere "seriøse" togter, kan der læses om på DMI´s hjemmeside, hvor Istjenestens Jens Jakobsen fortæller om en netop overstået tur ved de Nordøstgrønlandske kyster, hvor der skulle fyldes op i Siriuspatruljens depoter.
En god artikel der kan læses : HER
Først ved middagstid fik solen overtaget, og allerede sidst på eftermiddagen begyndte de første små banker at danne sig omkring fjeldtoppene. Mens jeg skriver dette (kl. 21) er der igen lagt et gråt låg over os.
Jeg havde ellers tænkt mig at gå en aftentur i højden, men med udsigten til tåge blev det i stedet en "skovtur" gennem de uvejsomme, næsten to meter høje pilekrat ved Løjtnantens Elv.
Nogle enkelte fotos kan ses : HER