For mit vedkommende er der kun en vej, når det er godt vejr, og det er ud på fjeldet :)
Mens det i går blev en rundtur i en frodigere del af vores omgivelser, var det, som det kan ses på billederne : HER, de mere barske dele der blev besøgt i dag. Ruten ses : HER
Billederne oven- og nedenfor viser en af de store snefaner, der ikke når at forsvinde.
Det hvide lag er denne sæsons sidste rester af sne, mens det mørke forneden er sne fra de forrige år, der er blevet presset sammen og nu er blevet til en hård kerne af is, hvorpå der har lagt sig et tyndt lag af planterester, småsten og sandkorn; aflejret efter at have været transporteret med vinden.
Interessant sted at nærstudere, for på mange måder er det en lille miniature af det landskab man ser udvikle sig foran de store gletchere, med smeltevandsløb og aflejringer af materiale.