Hus 136 blev færdigt.
Men....Heller ikke her kom soklen med. Sokkelmalingen er endnu ikke nået frem; om det er bestillingerne, transporten eller noget helt andet der er svipset, ved jeg ikke.
Med meget langt til nærmeste farvehandler må der tålmodighed til ;)
Men det er da godt for noget. De hvide og gule fjeldvalmuer kan blomstre i fred uden at blive luget væk foreløbig, og længe nok til de kan danne frøkapsler og kaste frø til næste sæson.

De to-tre moskusokser der opholder sig ved ½12 om morgenen, plejer at være vandret væk inden klokken otte, og jeg ser dem ikke mere den dag.
I dag ville to af dem det anderledes.
De vendte tilbage og brugte hele eftermiddagen mellem husene med næserne nede i alt det grønne og lod sig hverken forstyrre af biler, hidsige gøende hunde eller mennesker. På et tidspunkt havde jeg dem nærmest gående op ad ryggen, mens jeg arbejdede.
Deres besøg var meget velkomment blandt gæster og "lokale", der havde godt gang i fotograferingen.

Dagen blev rundet af med en tur til Laksebunden og et kig til rævefamilien.
Efter en dag med et underligt diffust lys og en sløret himmel, klarede det op netop som jeg tog afsted, og det blev en smuk aften .
Ræveungerne er blevet så store, at det er ikke størrelsen, men den uldne pels ungerne har, der adskiller dem fra de voksne. Jeg så kun et par unger på denne tur, ellers var der stille omkring boet.
Kysten blev fulgt hjemover. Turen over Laksepynten er en af mine favoritter, når den gøres i den lave aftensol. Farverne bliver dybe og varme, og de lyse afrundede klipper, der stikker op mellem de grønne flader, danner sammen fjorden og Arsuk Ø´s fjerne spidser, et utrolig smukt landskab :)
Det, og andet fra dagen ses : HER