fredag, juli 31, 2009

Det gode vejr har fået feriedagene til at flyve af sted.
Sådan er det også gået i dag. Efter dagens rutiner med morgenhygge og frokost i “Kosten” kl. 12.00 (Her gælder det om at passe tiden!), gik vi alle en tur i fjeldet.
Denne gang blev det til en rundtur op gennem Grønnedalen, langs en del af Langesø, op omkring udsigten over Turistkløften, og tilbage mod stationen.
Tina og særlig William gik sukkerkolde ved Turistkløften, og måtte slide sig den sidste vej hjem, mens Naaja og jeg strøg af sted.
Normalt har jeg altid lidt kiks og andet guf med, men havde valgt at gå uden den lille rygsæk ,da turen kun ville vare omkring fire timer. Det vil jeg ikke gøre igen, har jeg lovet!