Det gode vejr har fået feriedagene til at flyve af sted.
Sådan er det også gået i dag. Efter dagens rutiner med morgenhygge og frokost i “Kosten” kl. 12.00 (Her gælder det om at passe tiden!), gik vi alle en tur i fjeldet.
Denne gang blev det til en rundtur op gennem Grønnedalen, langs en del af Langesø, op omkring udsigten over Turistkløften, og tilbage mod stationen.
Tina og særlig William gik sukkerkolde ved Turistkløften, og måtte slide sig den sidste vej hjem, mens Naaja og jeg strøg af sted.
Normalt har jeg altid lidt kiks og andet guf med, men havde valgt at gå uden den lille rygsæk ,da turen kun ville vare omkring fire timer. Det vil jeg ikke gøre igen, har jeg lovet!

Det gode vejr fortsætter.
Mens Naaja passede sig selv, fik fiskeentusiasten William lokket Tina og mig på tur til Laksebunden….. Igen!
For afvekslingens skyld, insisterede jeg på at komme op langs elven og se til ørrederne, men et par store grupper moskusokser fik Tina og William til at nægte at gå længere end mundingen. Den tur må jeg have til gode, når jeg færdes på egen hånd.
Vi endte med at gå og fiske på de samme pynter som i går, og fangsten udeblev heller ikke denne gang. William fik dermed god lejlighed til at vise sin mor, sine evner som lystfisker. Også fint nok, for det bliver vist ikke foreløbig, at der så sikker fangst mulighed!

Fotos : HER

Tina fik afsluttet sin opgave i lysthuset, og har fået pakket sammen.
Det kom til at passe fint med at stenmuseet ved siden af, blev åbnet for en rundvisning om eftermiddagen, hvor man ved samme lejlighed fortalte om lysthusets historie og Tina fik fortalt lidt om konserveringsarbejdet på teksterne.
Vi deltog sammen med flere andre gæster, og fik et indblik i historien omkring minedrift i Grønland og naturligvis særligt i kryolitbruddet i Ivittuut. Der blev også fortalt om de forskellige mineraler, der kan findes i området.
Museet er relativt nyt og er i stadig udvikling, men har allerede nu, opnået et virkelig højt niveau, og er bestemt et besøg værd.

William har fået mod på lystfiskeriet.
Måske fordi der er fisk ved langt over halvdelen af kastene! Det foretrukne sted er omme i Laksebunden, hvor det virker som om torskene står i lag på bunden i denne tid.
William og jeg tog på aftentur dertil og vendte først hjem i tusmørket, efter at have haft et utal af fisk oppe på det tørre. Alle fik lov at returnere til deres rette element.

Dagens ekstra fotos : HER

En dag med pragtfuldt vejr :)
I 2005 var familien heroppe i to måneder, og kom dengang en enkelt gang på en travetur i fjeldene omkring Randsletten og Jernhatten. Her blev det helt store hit udsigten over Ikka Fjorden.
Vi gentog turen i dag, men i en lidt længere udgave, nød det dejlige vejr, og kom hjem efter seks timer med dejligt trætte ben :)

Tina er efterhånden kommet gennem de små tekster på loftbjælkerne i "Det Norske Lysthus".
De har fået "et løft" og er blevet meget mere synlige end før. Men en enkelt tekst volder problemer; det overliggende lag lak er krympet og har trukket teksten væk, bortset fra tre ord. En flink frimærkesamler lånte os en uv-lampe; med dette lys er der af og til mulighed for at se tegn på farverester, der ellers ikke vil være almindeligt synlige.
Vi var ude til aften, for at se om der kunne trylles noget tekst frem, men måtte give fortabt...Ærgerligt :(

Tågen er på vej ind fra kysten og solen på vej ned bag fjeldet.
Det mærkes tydeligt, at vi går mod mørkere tider; omkring 21.30 går solen ned og det bliver mørkt om natten.
En dejlig lys tid er ved at slut for i år......... :(
Dagens indsats med kameraet, hvor også ungerne har bidraget, ses : HER

Mens familiens damer havde gang i deres forskellige ting, sørgede for indkøb og gik en tur i Dalshoppen, tog vi drenge på tur i fjeldet.
Målet var den 522 meter høje top på den stejle fjeldvæg "Bratten" inde i Grønnedalen.
Der var egentlig arrangeret en fællestur dertil i går, men vi synes tiden blev lidt for presset i forhold til vi også skulle på tur med "Ejnar Mikkelsen"; derfor valgte vi at gå turen i dag i stedet.
Vi tog afsted kort efter frokost i et vejr, der var ret blandet med både sol og skydække iblandet enkelte små regnbyger. Lidt vind var med til at holde myg, fluer og temperaturen nede og gjorde det til en behagelig tur.
Vi tog den ret direkte vej til toppen langs fjeldryggene og tog en pause ved varden, hvor jeg også fik set til en geocache, jeg har anbragt der. Herefter stod rutevalget til hjemturen mellem en tur omkring Langesø eller rundturen over fjeldet mellem stationen og Laksebunden.
Det blev moskusokserne der tog den endelige beslutning for os, da de stod i et par store flokke på en af de smalle passager langs Langesø, og ville gøre turen alt for besværlig.
Den lidt kortere vej over fjeldet blev taget; sikkert også fint nok, da William var begyndt at fantasere om, hvor dejligt det ville blive at gense køleskabet og dets indhold ;)
Vi endte med at bruge godt fem timer på turen, der blev rigtig god :)
Billeder til fotoalbummet : HER

"Ejnar Mikkelsen" havde inviteret 30 personer på en sejltur til Arsuk Bræ.
Jeg havde været hurtigt ude, og fået os tilmeldt inden der blev fuldt optaget.
Vejret viste sig fra sin bedste side og da vi lagde fra kl. 13, kunne turen nydes i trøje på helikopterdækket, hvor der var opstillet stole og borde. Retur havde fjordvinden rejst sig, og da der samtidig sejles mod den, blev det noget køligere og jakkerne kom på ;) Vi var tilbage kl. 17.
Turen til bræen er en klassiker, og gøres jævnligt med Grønlands Kommando´s velfærdsbåde, men det er en anderledes behagelig tur oplevet på det store helikopterdæk, i stedet for at bumbe afsted gennem bølgerne i jollerne.
Der er ikke så meget at fortælle om turen, da det jo mest handler om fine udsigter, men vi er glade for vi kom med, og takker "Ejnar Mikkelsen" for en god tur, samt vejrguderne for det fine vejr :)
Billeder fra turen : HER.
Den indre del af fjorden set via Google Maps : HER

Dagen begyndte med småregn.
Men det ophørte ret hurtigt og hen på eftermiddagen lignede det hele heldigvis sig selv igen, med blå himmel og masser af sol.
Tina kom videre med projektet i Ivittuut, og vi andre fik bl.a. gået en runde i Grønnedalen og set på moskusokser.

Grønlands Kommando har et velindrettet motionsrum, der er blevet udvidet til det dobbelte for nylig. Der er alt nødvendigt grej til styrketræning og motion; samtidig har man fået et større antal spinningcykler.
Naaja benytter sig dagligt af muligheden for at spinne, og tager mellem en halv og en hel time derovre.
En motionsform, hun begyndte at dyrke mens hun var på efterskolen.
Efterskolen og de mange venner hun fik dernede, savner hun meget, og det fylder meget i hendes hverdag. Forståeligt nok, for det har været et ekstremt intenst skoleår, med masser af nye inputs, fest og farver:)
Det ændrer sig nok først, når hun starter på gymnasiet efter sommerferien.

Det gode vejr lokkede William og mig ud på en aftentur.
Det blev til en lille toptur på Patruljehøjen, der byder på en fin udsigt på trods af den ikke er meget højere end de 100 meter.
Men særlig turen hjem gennem den smalle slugt,hvor der løber et lille vandløb i bunden, blev et hit. Tiden gik med at lave store vandsprøjt med stenbomber i de dybe pools, og bare det at springe fra sten til sten hele vejen ned er sjovt. Vi nåede hjem da solen var gået ned og tågebankerne begyndte at snige sig ind på os.
Blandede billeder fra dagen : HER. Igen har isbjergene taget en stor del af pladsen :)

Efter at have renset overfladen på de forskellige tekster og de røde bjælker de er malet på, er det blevet tid at retouchere overfladen.
Det viste sig at der ikke var så meget snavs at fjerne, men at fladerne på et eller andet tidspunkt er blevet overmalet med en gang klar lak, der med tiden er gulnet og har trukket sig sig sammen og har dannet en ujævn film.
De steder hvor den røde bundfarve er skadet eller misfarvet, bliver den rettet op med ny farve; ligesådan bliver der repareret forsigtigt på teksterne, hvor de er i dårlig stand.
Alt i alt gælder det om at bevare de originale overflader og farvelag i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre.
Naaja holdt sig hjemme med ondt i maven (menses), mens William og jeg tog med til Ivittuut. Det blev dog hurtigt lidt kedeligt, da vejret hen ad dagen var blevet gråt, blæsende og ret køligt.
Ekstra fotos : HER

Med dagene fri og familien på besøg, synes jeg der når at ske en del, og inden man ser sig om er endnu en dag gået.
Sidst på eftermiddagen blev tropperne samlet og vi gik en tur ud til Laksebunden.
Mens damerne nøjedes med den direkte vej frem og tilbage, gik vi drenge turen hjem langs vandet med fiskestangen, hvor William fangede adskillige torsk, med den på billedet nedenfor, som den største. En fin tur, hvor vi også fik kigget ned i nogle gamle eskimograve.
Myg og især småfluerne hærger så snart man kommer i læ for vinden eller bevæger sig ind det tætte pilekrat.
De fleste, der tager på tur, går med myggenet over hovedet for at undgå de påtrængende småfluer, der gerne søger ind i øjne, ører, næse og mund, og i det hele taget gør alt for at ødelægge en god dag i det fri.
Men jeg er stædig og går uden..........Men de er sgu irriterende!

En af mine malerkolleger er i gang med at male kors på den gamle gravplads i Ivittuut, og var i formiddag en oplagt fotomodel i de specielle omgivelser. Se resultatet : HER

Tina er ikke den eneste der er på arbejde i den gamle mineby.
Medarbejdere fra vores firma har gennem de seneste dage været i gang med at give gravpladsen en tiltrængt overhaling. Blågrå pil havde efterhånden overgroet en del af de små gravsteder, korsene var ved at vælte og nu er nogle blevet fornyet.
I dag er maleren kommet på arbejde. Et stort kors og andre ting får et frisk lag maling.
Jo, der gøres en del forsøg på at gøre stedet interessant at besøge og holde det vedlige for eftertiden.
Tina brugte en del af dagen med rensearbejde, og har fået et godt overblik over tilstanden på opgaven i det "Norske Lysthus".
Glimt fra en dejlig dag : HER

"Norske Lysthus"
Efter at være opført i Paris til en verdensudstilling ved århundredeskiftet, blev det solgt til kryolitselskabet og genopført, hvor det står i dag; på en lille klippeknold i minebyens udkant. Her kom det til at fungere som et klubhus for tennisklubben i Ivigtut!
Det er her Tina skal udføre en lille konserveringsopgave for kommunen. De har nemlig ansvaret for at holde dette lille fredede hus vedlige.
Mere præcist drejer det sig om at rengøre og tydeliggøre ni tekster, der er håndmalet på nogle loftbjælker indenfor.
Hun fik i løbet af formiddagen klaret et møde med kommunen, hvor arbejdets omfang og forventede resultat blev afklaret; en bil er også blevet stillet til rådighed.

Det har jo været dejligt at se dem alle igen :)
Dagen har været smuk og tiden er fløjet afsted.
Vi besøgte alle minebyen og gik en rundtur i mellem de øde forfaldne bygninger, da hun alligevel skulle ud med materialer og værktøj. Der blev også kigget efter flotte sten og mineraler i de store bunker skærver.
På vej retur tog vi ned på stranden ved Løjnantens Elv og fik økologisk grønlandsk is ;)
Nogle af de afbrækkede stykker fra det store isbjerg, var gået på grund her.
Endelig blev en tre timers aftenrundtur på fjeldet over Bratten også klaret. Her blev den nye hytte beundret; flot arbejde "Ulrikkerne" har lavet!
Endnu mangler lidt af det indendørs, hvor køjesengene skal bygges og el fra en nærliggende senderhytte tilsluttes. Udenfor skal det sidste tagpap brændes på og wirere skal lægges over taget som stormsikring.
Jeg satser på en overnatning i dagene op til min hjemrejse i slutningen af september. Helst på en klar nat for at opleve natbelysningen af Grønnedal, men også den helt mørke nattehimmel og gerne med nordlys :)
Spredte indtryk fra dagen : HER

Da morgentågen lettede, kunne man se det store isbjerg havde ændret form i løbet af natten.
Der er faldet et stort stykke af tårnet, og flere stykker is flød rundt i nærheden.
Dejligt at kunne følge udviklingen af denne flotte isskulptur :)
En aftenserie at dette kunstværk ses : HER

Milflight dag.
Dagens indlæg skrives mens jeg venter på Tina og ungerne, der lige nu er på vej over Atlanten.
De skal lande i Narsarsuaq og kommer videre derfra med helikopter hertil, med forventet ankomst først på eftermiddagen.
Mens de er på vej bruger jeg tiden på at flytte mine sager fra mit lukaf over til K-11, som kommunen har stillet til rådighed i de to uger de er her. En dejlig stor velmøbleret bolig med værelse til hver af ungerne og forældresoveværelse, stor stue i forbindelse med spisekøkken, vaskerum og to badeværelser. Dejligt med god plads :)
Huset benyttes som tjenestebolig for personer der skal arbejde eller have møder med kommunen i kortere tid; Tina kommer jo for at udføre en konserveringsopgave i Ivittuut, men mere om det i et senere indlæg :)
Jeg begynder en ferie på to uger i dag. Tina har et møde i morgen, hvor arbejdet skal aftales, men ellers står dagene åbne; vind, vejr og humør vil bestemme aktiviteterne.

Jeg kom som ventet tidligt op i morges; men også noget tidligere end forventet!
Når man overnatter ude, særligt i de lavtliggende steder, er man næsten sikker på at blive forstyrret af polarræve, der strejfer rundt i det tidligste morgentimer for at finde føde.
De er meget nærgående og går rundt og napper i telt og barduner. Samtidig kommer de med deres høje skingre gennemtrængende skrig eller gøen.
Er man først opdaget, kan man ligeså godt stå op, for de bliver ved at vende tilbage, selvom man forsøger at jage dem væk, ved at smide lidt småsten efter dem.
Da vi stadig kun har mørke i meget kort tid, betød tidlig morgen kl. 2.30! Det synes jeg stadig er nat, og efter et par timer trak jeg ned til Laksebundshytten, der heldigvis var ledig og tog et par timer på sofaen.

Klokken seks er mere normal morgen. Her smuttede jeg ud på tur langs Lakseelven, hvor jeg fik set en del ørreder og fanget et par stykker.
De er som ventet ved at trække op og gøre klar til gydning og overvintring.
Det blev en smuk tur i både klart og tåget vejr, der gav mange flotte morgenfotos :)
Så snart solen fik varmet det hele lidt op, blev der sat liv i de mange berygtede småfluer, der nu for alvor hæger ude i det grønne på varme og vindstille dage.
De er meget sent fremme i år; indtil nu har vi kun døjet med myg, og havde i det stille håbet på, at en epidemi eller andet, havde ryddet ud en stor del af de små terrorrister ;)
Jeg var hjemme midt på formiddagen.

Tidligt hjemme, gav tid til sightseeing omkring det meget flotte isbjerg, der er kommet ind i nattens løb.
Vi var to mand der sejlede en tur rundt om iskæmpen, og fik knipset en masse billeder. Senere blev fototuren gentaget, men i bil langs med kysten ad vejen til Ivittuut.
Fotos fra dagen : HER

Min sidste arbejdsdag er overstået.
Fra på mandag holder jeg fri i to uger, hvor Tina, William og Naaja kommer hertil. Tina skal hjælpe kommunen med en konserveringsopgave i den gamle mineby, men der bliver naturligvis også tid til at komme ud og se omgivelserne.
I den forbindelse har vi fået stillet en god bolig til rådighed, så vi kan bo under mere private forhold.

Efter arbejde var vi fire, der valgte at trodse sommervarmen og kæmpe os rundt i fjeldet.
Efter en hed opstigning gennem Grønnedalen, valgte en at blive omkring Grønnedalshytten for at finde sten, mens vi andre tre fortsatte mod et udkigspunkt over Ikka, videre over Randsletten til Toppen af Rypefjeldet, hvorfra der er en god udsigt over Arsuk Fjord og vores lille "landsby" ;)
Og god rundtur, hvis rute ses : HER og fotos, godkendt af "Ulrikkerne" : HER
Til aften pakker jeg rygsækken og tager på en telttur inde ved Laksebunden. Her satser jeg på at komme tidligt op og nyde den stille morgen med fiskegrejet.

Det lille isbjerg jeg omtalte forleden, lå udenfor ½12 i morges. Det drev stille videre langs kysten og var til aften gået på grund ved Laksepynten. "Ejnar Mikkelsen" kom også ind i morges, og blev sammen med isen, model for en lille fotoserie.
Ekstra billeder af de to sejlere : HER
Højsommeren er over os, og det kan mærkes når solen skinner. I dag har det, trods lidt vind, været bagende varmt; næsten for meget af det gode ;)
Det gav til gengæld en dejlig aften, som jeg brugte til at tage på besøg i Laksebundshytten, hvor et par af mine kolleger overnatter til i morgen, hvor de har taget fri og holder lang weekend.

Som nævnt i går, er der forandringer i blomsterlivet mellem husene.
Nu er det de gule høst-borst, der dominerer indtrykket når man kigger rundt. Når solen skinner, står de helt åbne og suger lyset til sig. Blomsten findes kun i det aller sydligste Grønland, med ivittuut som nordligste levested. Fjeld valmue er også meget fremme og findes i farver fra hvid over gul, til orange.
Flot ser det ud :)

Der er godt gang i botanikken!
Blomster er ellers ikke noget jeg har haft særlig opmærksomhed omkring, men efterhånden som min fotointeresse tager til, får jeg mere og mere øje for livet i det grønne og de muligheder der er for at benytte planter, som en del af et godt billede.
I lang tid har mælkebøtter og lupiner domineret blomsterbilledet i ½12 området. men nu er andre ved at tage over. Mælkebøtterne er nærmest forsvundet, mens lupinerne er stadig tydeligt fremme; men de er ved at falme og de første er begyndt at danne frøkapsler.
Netop plantelivet var målet for en lille aftentur med kameraet ved elven, men desværre forsvandt solen, og dermed de intense farver.
I løbet af de seneste dage har storblomstret gederams været på vej frem og står i fuld flor mellem de store sten og klipperne i Bryggerens Elv. Her bliver den stor og talrig, helt i overensstemmelse med det der kendetegner dens levesteder. Jeg møder den typisk i stenede områder, især i forbindelse med elve og urer.
Den har iøvrigt status som Grønlands nationalblomst.
Ekstra fotos af dem og ½12 husene ses : HER

Mens der er fart over plantelivet, er det som om fuglene har pakket sammen for i år.
I foråret og forsommeren har fuglestemmerne lydt vedvarende og dejligt gennem dagene; så meget at jeg har valgt dem fremfor radioen, særlig om morgenen.
Men den periode sluttede, med de hektiske dage hvor ungerne forlod rederne. Nu høres der kun lidt spredte "pip" en gang i mellem.

Et par opgaver er afsluttet.
Udendørs er hus 108 klar til at modtage sine beboere fra ferie, flot og nymalet, på mandag, samtidig blev hus 99 færdig indvendig. Her har rengøringen nu et par dage til deres arbejde, for her kommer der nye beboere; også på mandag.
Jeg nåede at bruge et par timer med skrabejern sidst på arbejdsdagen, ved det næste projekt; hus 104.

På mine ture i højderne kan man se ud til yderfjorden og det åbne hav.
Derude flyder der mange store isbjerge rundt, men de har desværre svært ved at finde vej ind til os.
Det er længes siden vi har haft nogle inde i vores del af fjorden; det er som om de ikke kan komme omkring pynten ved Ivittuut, men de sidste par dage har denne klods været på rundtur med strøm og vind, uden at kunne finde hvile.
Da jeg slap den af syne efter arbejde, havde den retning mod stranden ved ½12.
Måske er den inde i morgen?

Onsdagsheloen har været her.
Post og en ny ladning aviser er kommet, og som altid er de rullet eller foldet sammen, så de er helt umulige at have med at gøre, den første dags tid.
Men da de går gennem mange hænder, bliver de hurtigt rettet ud og egnet til læsning :)

Det har været meget varmt i dag, måske sommerens varmeste, og vind har der heller ikke været meget af.
Moskusokserne må lide på sådanne dage; særlig de der stadig vælger at opholde sig her nede i de lave områder. De holder sig da også i ro det meste af dagen, og bruger meget af tiden på at ligge nede i skyggen mellem de tætte pilekrat.
Nede foran hus 107 gik en enlig okse rundt på de samme få kvadratmeter mens jeg var på arbejde; kun synlig når den stod op.
Så store dyr må sætte en del planteføde til livs i løbet af et døgn. Det har fået mig til at tænke på, hvilke konsekvenser det har for sommerblomsterne; for uanset hvad, må der utilsigtet ryge en del ned, når de gumler sig gennem det grønne.

Det blev også til en lille aftentur i Grønnedalen.
Turen gik langs et lille sideløb til Bryggerens Elv. Den har sit udspring fra flere kilder i de stejle klippesider der ses i baggrunden, samt andre mindre tilløb, som samler sig til en fin lille strømrig bæk, der løber i bløde buer gennem et ret jævn dalbund.
Omkring er der en del fugtige kær og lidt hedeagtige områder, som okserne af og til nyder at græsse.
Selve vandløbet holder en rig bestand af ørred, der lever hele sit liv her. Året rundt er der en god vandføring, men bl.a. dens ringe størrelse og manglende forbindelse med havet gør, at ørrederne kun når en længde på omkring 10 cm, men de ser ellers ud til at være i god stand.
Lidt ekstra fotos fra dalen : HER

Den lune sommeraften blev brugt i Laksebunden med fiskestangen.
Vi er nået så langt hen på sommeren, at ørrederne er begyndt at nærme sig de elve, de skal op og gyde i. En af elvene har sit udløb i den inderste del af Laksebunden, og det er her jeg dyrker fluefiskeriet i sensommeren.
Udover de sædvanlige fangstsikre torsk (som nærmest betragtes som bundhug!), fik jeg en fin ørred på krogen. Da jeg ved, jeg ikke når at få tilberedt de fisk jeg fanger, bliver de altid nænsomt genudsat, men denne blev kroget dybt, og kunne desværre ikke redes. Jeg valgte at skære den op og dele den ud til rævefamilien der bor nærved; så får de nem aftensmad for en gangs skyld :)
Sommerstemning ved fjorden og fangsten ses : HER

Solrig og lun søndag; ligesom vi kan li´den :)
Jeg valgte en længere tur, der med lidt variation i rutevalget, gik som sidste weekend. Denne gang blev den også en bid længere (Ialt 25 km.), og jeg nåede op og vende på de højeste toppe på Randfjeldet og fik omsider de flotte udsigter uden tågebanker og skydække.
Som tidligere fortalt, er fjorden ret smal og omgivet af høje stejle fjeldsider, og på "vores" side er siderne gennemskåret af adskillige stejle kløfter. Udsigterne undervejs er storslåede, og jeg har altid gerne ville prøve at se, om jeg kunne fange indtrykkene på fotos.
En ting er at være der selv og se og fornemme det store landskab. Noget helt andet er at overføre dette til fotos. Jeg lavede en del forsøg ved kløfterne og de store udsigter ud i fjorden, men synes ikke mine evner rakte til at styre samspillet og den store forskel mellem lys og skygge, der er ved klippespalterne.
Konklusion: Der må øves.... :)

Vejen tilbage gik langs de store søer mellem Randfjeldet og Femfjeldene og videre ned i Grønnedalen.
For en uge siden var der et pænt lag is på dem, men nu var der åbent vand! Utrolig så hurtigt den forsvandt.
Undervejs bemærkede jeg et stort antal småfisk, der lunede sig helt inde mellem stenene på det laveste vand. De fleste var i yngel-størrelse, men også enkelte på op til 5 cm. kunne ses. Det må jo være fjeldørred, men jeg har aldrig hørt nogen nævne noget om fisk i disse søer og jeg så heller ikke nogen større. Men de burde vel findes?
Jeg overvejer at tage telt og fiskegrejer med ved en senere lejlighed, for det må undersøges nærmere; det kunne da være sjovt at opdage nyt og ellers ukendt fiskevand :)

Mens moskusokserne er hverdagskost i dalen, var de helt fraværende oppe i denne del af fjeldet, men spor rundt omkring afslørede, at de nok skal komme forbi af og til. Jeg har da også set dem på nogle af mine ture i tidligere somre.
Enkelte sneharer mødte jeg, sammen med enkelte fjeldryper, der også har fået unger.
For første gang denne sommer, mødte jeg den arktiske perlemorfugl. Den findes over hele Grønland, men foretrækker at leve i højfjeldet, men som det ses på billedet, opholder den sig ved områder med vegetation.
Dagens rute : HER og blandede fotos : HER

De stille morgener er en oplevelse helt for sig selv.
Med næsten ingen vind, efterlades fjorden glat som en glasplade, hvor fjeldene spejles næsten 100%.
Det er altid Kugnait der fanger opmærksomheden. Fjeldet ligger ca. 18 kilometer væk 0g er næsten 1500 meter højt. For foden, ud mod den åbne kyst ligger den lille bygd, Arsuk; det nærmeste rigtige grønlandske samfund.
Kugnait adskiller sig fra de omkring liggende fjelde ved, med sin spidse form, at ligne et rigtigt bjerg, og er med til at gøre udsigten fra stationen, ud over fjorden til noget særligt.
Årstiderne, vejret og lysets forandring i løbet af dagen, gør det til et evigt skiftende kunstværk at se på, og er også grunden til at jeg konstant sætter billeder på fotobloggen af denne enestående udsigt!
Øverste billede kan nydes i bedre kvalitet : HER :)