torsdag, juni 11, 2009

Sommer betyder også perioder med tåge.
Allerede i går aftes begyndte den at samle sig omkring fjeldene, og til morgen lå den tungt over os. Hurtigt blev det til lavt liggende skyer; en tilstand hvor man føler, at der er anbragt et gråt loft umiddelbart over hovedet på en.
Det var under disse forhold, "Irena Arctica" sneg sig ind i fjorden ved sekstiden for at aflevere syv 40" containere med diverse gods. Ved middagstid afgik den igen, og i mellemtiden havde solen fordrevet tågen ud til kystfjeldene, hvor den blev hængende hele dagen.
Det forløb ser vi ofte; billederne viser den store forskel af samme udsigt!
Heldigt at Grønnedal blev anlagt i den indre del af fjorden :)

Som de foregående aftener, trak jeg en tur ud og nød den flotte sommeraften. Denne gang i højden, med stor udsigt og fantastisk lys :) :)
Som sædvanlig er der lagt ekstra fotos ind fra dagen, og de kan hentes ved almindelig selvbetjening ved et klik med musen : HER :)
De ses større ved at klikke på billederne, og så kan de også frit kopieres, hvis nogen skulle få lyst.