Jeg starter kaffebrygningen som noget af det første, mens malergrejet blivet gjort klar til dagen, og der bliver taget bestik af det arbejde der skal klares.
Med moskusoksernes tilstedeværelse mellem bygningerne, er et nyt punkt kommet på min dagsorden. Et par okser holder til ved husene langs vandet i natte- og morgentimerne, og da de spiser godt, skal der jo også noget ud! Derfor går jeg lige en morgenrunde med skovlen og fjerner deres efterladenskaber, inden der sker et uheld ;)
Næste udendørs projekt er hus 97 og det gamle vaskeri, som var fælles vaskeri for ½12 husene, før de fik deres egne vaskemaskiner.
I dag bruges den øverste del som lager, mens der er fyrrum til ½12 området i den underste, hvor jeg også har mit lille malerlager og kaffebryggeri.
Der er blevet indkøbt en præfabrikeret hytte, der skal bygges oppe på "Bratten". Jeg blev sendt op for at lave en markering, der viser hyttens kommende placering, så det kan ses fra en helikopter, der senere løfter materialerne op.
Jeg havde fået en gul spraymaling med, men da farven ikke var særlig synlig mod underlaget, måtte der vælges en alternativ løsning. Jeg lavede et stort kryds af lyse klippesten mod det mørke underlag. Det skal nok kunne ses, og mærket er i hvert fald langtids holdbart ;)
Dagens billeder : HER , hvor "Hvidbjørnen" havde den nye båd med til Søopmålingen.