I går blev hus 97 afsluttet (Det røde t.h.) og derfra gik det til nr. 103, hvor den stod på skrabejern og grunding af bart træværk. Som det sidste hus i første række mod fjorden ligger nr. 85; det gamle vaskeri (Det grønne t.v.). Her mangler der kun at blive malet sokkel, men vi venter lige på nye forsyninger af sokkelmalingen, der er på vej med skib fra Nuuk.
Også i dag blev det overvejende gråvejr, og med den råkolde vind fra fjorden, var jeg ikke i tvivl om vi er på Grønland :)
Alligevel trives jeg fint med det udendørs arbejde!

Ved middagstid blev der klædt om fra arbejdstøj til vandretøj.
Jeg har længe haft kig på om der fandtes en mulig vandrevej mellem Langesø og Laksebunden/Elven. I dag skulle turen gøres og forsøget på at finde en rute faldt positivt ud.
Det kom dog til at koste lidt ekstra sved og traven frem og tilbage, for set oppefra, er der kun et enkelt sted, hvor nedstigning mod lakseelven kan gøres rimelig forsvarligt. Jeg havde håbet at finde et sted i den aller inderste del af Lakseelven, et stykke efter sammenløbet fra Brudesløret, men der var simpelthen for stejlt så det ud til.
Den 20 kilometer lange tur blev logget med IgotU, og kan ses : HER

Turen går op gennem Grønnedalen, hvor jeg valgte at følge de flotte kløfter mod Langesø, som blev fulgt langs den østlige bred. I nordenden gik det op i fjeldet og den ny rute skulle findes i et meget klippefyldt og stenet terræn, men strabadserne blev flot belønnet med en stor udsigt over Laksebunden og Elven; dalens inderste snævre dele med Laksesøen fik jeg også set.
Nedstigningsstedet blev omsider fundet, og resten af turen hjem gik ad kendt vej.
En god og varieret tur, men den kan også være vanskelig, da meget smalle passager ved Langesø og nedstigningsstedet mod Lakseelven kan være næsten umulig at komme forbi, hvis der er for mange moskusokser.

Ja, der findes faktisk brumbasser (Arktisk Humlebi) i Grønland!
Jeg så adskillige midt på Langesø´s østlige side, hvor der er noget der minder om en miniudgave af et flod delta.
Her er tæt pilekrat, men også småhede, hvor disse blomstrende tundra pil, lokkede dem til.
Det overvejende grå vejr gav ikke det bedste lys til fotografering, men lidt billeder skal jo med og kan ses : HER